antimon
Antimon er et grundstof med atomnummer 51 i gruppe 15 i det periodiske system med atomtegn Sb af latin stibium. Det er et sølvhvidt, sprødt metal med lavt smeltepunkt, og det anvendes blandt andet til at give legeringer øget hårdhed
Antimon er et grundstof med atomnummer 51 i gruppe 15 i det periodiske system med atomtegn Sb af latin stibium. Det er et sølvhvidt, sprødt metal med lavt smeltepunkt, og det anvendes blandt andet til at give legeringer øget hårdhed
antimon, frem for blyet selv. Da antimon er en vigtig bestanddel i mange blylegeringer, hvor det giver hårdhed, kaldes processen, der fjerner antimon, softening ('blødgøring'). Det rene metal kaldes tilsvarende blødt bly i modsætning til antimonlegeret bly. Ved de beskrevne
antimon, kobber og undertiden bly, som udnytter metallets smøre- og antifriktionsegenskaber. Tinsager som smykker og husgeråd fremstilles af tin-antimon-legeringer med eller uden kobber, ofte blot kaldet tin. Tin udgør op til 20 % af støbte bronzer, rødgods og andre
antimon (hårdt bly), men ellers har ternære legeringer af bly med tin og antimon været enerådende. De er letstøbelige, giver skarpe aftryk, er slidstærke og kan vedvarende omsmeltes og støbes til ny sats. Den eutektiske legering med 4 procent tin
Antimonsmør, antimon(III)klorid, SbCl3, blødt krystallinsk stof med smeltepunkt 73 °C. Se også antimon.
Antimonyl-, tidligere anvendt forstavelse for antimonoxidforbindelser, hvor antimon optræder med oxidationstrin +3, fx antimonylklorid (SbOCl). Se også antimon.
antimon og tin) og rødgods kvaternær (kobber, zink, tin og bly). Mange legeringer indeholder endnu flere grundstoffer; således findes der i rustfrit stål seks: jern, chrom, nikkel, kulstof, mangan og silicium. Legeringer fremstilles ved blanding af komponenterne, i reglen ved
antimon, bismuth, platinmetaller og kviksølv. I sulfosalte kan tellur erstatte antimon. Forbindelser Tellurs forbindelser har en række lighedspunkter med analoge selenforbindelser. Oxidationstrin −2 findes i hydrogentellurid, tellan, H2Te, der er en yderst giftig gas. De fleste grundstoffer danner tellurider, og
antimon, chrom og kobolt. Sidstnævnte metallers strategiske betydning skyldes brug i stållegeringer i rustnings- og rumfartsindustrien. I det øvrige Afrika er der flere steder mineralforekomster på niveau med det sydlige Afrikas, men de udnyttes i mindre omfang. I Centralafrika udnyttes
antimon. Betydningen af denne minedrift er dog lille, set i forhold til den dominerende olie- og gassektor. Industri Industrien domineres af petrokemi og anden forarbejdning af mineralresurserne. En stor del af industrien var tidligere statsejet, men en privat sektor er