antropocentrisk
Antropocentrisk bruges om en opfattelse, der betragter mennesket som skabelsens formål. I filosofi bruges det om en filosofisk eller etisk teori, der hævder, at alt udgår fra menneskets fornuft.
Antropocentrisk bruges om en opfattelse, der betragter mennesket som skabelsens formål. I filosofi bruges det om en filosofisk eller etisk teori, der hævder, at alt udgår fra menneskets fornuft.
Antropocentrisk miljøetik Sentiocentrisk miljøetik Biocentrisk miljøetik Økocentrisk miljøetik Antropocentrisk miljøetik Ifølge den antropocentriske miljøetik har naturen ikke en værdi i sig selv, men derimod i kraft af at være til nytte for mennesket. Miljøetikere med dette udgangspunkt anfører, at ødelæggelsen
antropocentrisk i den forstand, at den satte mennesket i centrum og tænkte alle ting derudfra. Mennesket var under denne synsvinkel udstyret med en fri vilje og skabt til at skabe; skabelsen var en fortløbende proces, og mennesket var ikke blot
antropocentriske holdning, der karakteriserer det ægæiske samfund, og som rummes i sofisternes udtalelse fra 400-tallet f.v.t.: "Mennesket er altings målestok". Kunsten blev skabt af anonyme kunstnere og skulle tilfredsstille individets ønsker. I keramikken skabtes særlige kykladiske former som pyxis
moralske rettigheder. Luc Ferry ser lighedspunkter mellem dette standpunkt og nazismens konservativt-romantiske natursyn. Han argumenterer i stedet for en "antropocentrisk" opfattelse: Naturen har kun værdi i forhold til mennesket. Le nouvel ordre écologique indbragte Luc Ferry le prix Médicis.
antropocentrisk tænkning. Denne indvending har ført til modifikation af socialkonstruktivismen, som i stigende grad har nærmet sig et transhumanistisk standpunkt. Det gælder f.eks. Latour, der understreger at virkeligheden ikke frembringes gennem menneskets handlinger alene, men af et netværk bestående af
Teocentrisk, (gr. teo- + lat. -centrisk), som har Gud til midtpunkt, som grundlag; det modsatte af antropocentrisk.