apikaler
Apikaler, (af lat. apex 'top, spids'), tungespidslyde, sproglyde, der dannes med tungespidsen; [t], [d], [n] og [l] er apikaler.
Apikaler, (af lat. apex 'top, spids'), tungespidslyde, sproglyde, der dannes med tungespidsen; [t], [d], [n] og [l] er apikaler.
Apikal, (af lat. apex, apicis spids), vedr. apeks.
apikale meristemer i spidsen af skud og rødder og interkalære eller indskudte meristemer mellem differentierede væv. I et spirende frø aktiveres først apikale meristemer, som danner hovedskuddet og den primære rod. Derefter anlægges nye meristemer, som danner sideskud og siderødder
apikale meristem, og endnu ikke fuldt udviklede blade, der omslutter og beskytter vækstpunktet. Ved mitotiske delinger (se celledeling) danner det apikale meristem flere og flere celler, hvorved skudspidsen forlænges og evt. bliver bredere. Sideknopper dannes oven over et bladfæste. De
Apikale meristemer i spidsen af skud og rødder giver vækst i længden, primær vækst. Da cellerne i meristemet vedvarende deler sig, giver det planterne en teoretisk mulighed for uendelig vækst. Planterne siges derfor at have åben eller uafsluttet vækst. Interkalære
apikaler) og "nul", fx hat, masse og da. Også en r-lyd i den efterfølgende stavelse hæmmer fremskydningen, fx vandre og forfatter. Dette gælder særlig for højkøbenhavnsk og i provinsen, men af systematiske grunde og pga. lavkøbenhavnsk sejrer [a] i
apikale meristem eller vækstpunkt) påvirker gametoforen via hormoner, som enten undertrykker vækstzoner i bladhjørnerne eller aktiverer dem til at udvikle sidegrene. Langs stænglen sidder bladene, som er grønne pga. deres indhold af kloroplaster, hvori fotosyntesen finder sted. Bladene er desuden
apikal, retrofleks eller palatal vokal. Der er fire betydningsadskillende toner, som dog ikke alle forekommer i alle stavelser. De adskiller sig fra hinanden ved tonehøjde (høj eller lav), og kontur (jævn eller bøjet; i sidste tilfælde enten stigende, faldende eller