apo-
bevægelse ud fra et centrum, fx apostel 'ud-sending'. For det andet kan det angive, at efterleddet fjernes, fx apo-kalypse 'af-sløring, af-dækning'. Desuden kan apo- angive, at noget gøres færdigt. Præfikset apo- er nært beslægtet med l
bevægelse ud fra et centrum, fx apostel 'ud-sending'. For det andet kan det angive, at efterleddet fjernes, fx apo-kalypse 'af-sløring, af-dækning'. Desuden kan apo- angive, at noget gøres færdigt. Præfikset apo- er nært beslægtet med l
APO, var en løst organiseret politisk og antiautoritær protestbevægelse i Vesttyskland. Opståen og ende APO opstod omkring 1966 som en reaktion på den såkaldte "store koalition" mellem CDU/CSU og SPD der rådede over 90 % af forbundsdagens medlemmer og blev mødt
Apo Lazaridès Jean Robic 1947 Pierre Brambilla Apo Lazaridès Jean Robic 1940-1946 Ikke afholdt pga. 2. Verdenskrig 1939 Sylvere Maes Edward Vissers Albert Ritserveldt 1938 Gino Bartali Félicien Vervaecke Edward Vissers 1937 Félicien Vervaecke Mario Vicini Sylvere Maes 1936 Julián
apo- og dansk af- eller fra-. Formen ab- kan erstattes af abs- foran t-, c- og k-, fx abs-tinens 'afholdenhed' og abs-ces 'trådt ud eller væk'. Foran m- og v- er formen a- som i fx a-version
Apagogi, (af gr. apo- + agein føre), bevis for en sætnings rigtighed af den modsattes urimelighed.
Apastron, (af gr. apo- og astron 'stjerne'), det punkt i en dobbeltstjernes banebevægelse, hvor stjernerne er fjernest fra hinanden.
Apodem, (af gr. apo- og dema 'binding'), indposning eller indvækst af hudskelettet, kutikulaen, hos leddyr.
Apodose, (af gr. apodosis, af apodidonai, apo- + didonai give), eftersætning.
Apofoni, (gr. apo- + -foni), inden for grammatik vokalvekslen; skifte mellem forskelligt udviklede vokaler inden for et ords bøjning (fx fr. mourir – je meurs).
Apoftegma, (gr. apofthegma, af apo- + fthengesthai tale, udtale sig), fyndord; slagord.