apokalyptisk
Apokalyptisk betyder ‘som vedrører apokalypse’, gådefuld eller uforståelig.
Apokalyptisk betyder ‘som vedrører apokalypse’, gådefuld eller uforståelig.
er fire ryttere nævnt i Johannes' Åbenbaring, 6,1-8, med forskellige farver: hvid, ildrød, sort og gustengul. De symboliserer de fire plager, der skal overgå Jorden: nederlag, krig, sult og død. Læs mere i Den Store Danske Johannes' Åbenbaring
apokalyptiske landskaber I årene fra 1912 til 1916 skabte Ludwig Meidner omkring tyve værker indenfor temaet Apokalytische Landschaften, de apokalyptiske bylandskaber. Apokalypse, krig, revolution og fantasier om katastrofer og undergang var faste ingredienser i storbyekspressionismen på dette tidspunkt, hvilket ligeledes
apokalyptiske træk i dens antagelse om en kommende ’Storm’ – et voldeligt militærkup, hvori tusindvis af de påståede pædofile sektmedlemmer vil blive arresteret. Den såkaldte ’Storm’ omtales i kristne-apokalyptiske vendinger som et nyt tusindårsrige eller et nyt paradis på jord
apokalyptisk litteratur. Men hvor post-apokalyptiske fortællinger handler om sammenbrud, skildrer mange dystopiske fortællinger ordnede fremtidssamfund, hvis stabilitet beror på undertrykkelse. Utopi og dystopi Sondringen mellem fremskridtsoptimistiske utopier og mere pessimistiske dystopier er ikke altid indlysende, eftersom det ofte er
apokalyptiske strømninger, hvilket naturligvis blev bestemmende for menighedernes opbygning, liv og lære. De første døberbevægelser Den første døbermenighed opstod i forlængelse af Zwinglis reformationsbevægelse i Zürich i 1525 med Konrad Grebel og Felix Mantz (eller Manz, 1498-1527) som fremtrædende
apokalyptiske traditioner. Her ses der frem til skabelsen af en helt ny verden: "Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes... Men I skal fryde jer og juble" (Es. 65,17f
apokalyptisk-universel messiasforventning i antik jødedom (jf. Daniels Bog 7,13), en forestilling, der angiveligt adskilte sig fra en mere national-dennesidig forventning om David-sønnen. Som en norsk teolog, Sigmund Mowinckel, i 1951, hvor mange stadig regnede med eksistensen
apokalyptisk totalanskuelse, ifølge hvilken tiden fra skabelsen til dommedag falder i tre afsnit: Faderens eller Lovens tid, der går fra skabelsen til Jesu fødsel; Sønnens eller præsternes tid, der varer i 42 generationer eller til ca. 1260; Helligåndens eller kærlighedens
apokalyptiske madonna, der er en afbildning af Maria med barnet, der står på måneseglen, og sankt Barbara fra en altertavle. De langlemmede figurer er velskårede og i tidstypiske dragter. Kristi glorie i figurerne af Anna selvtredje og den apokalyptiske madonna