apokatastasis
Apokatastasis, findes som ord i Ap.G. 3,21. I 200-t. udviklede den græske teolog Origenes en lære om, at der ved tidernes ende vil ske en "genoprettelse" af alle ting, en "alforsoning", hvor alt bringes tilbage til den oprindelige
Apokatastasis, findes som ord i Ap.G. 3,21. I 200-t. udviklede den græske teolog Origenes en lære om, at der ved tidernes ende vil ske en "genoprettelse" af alle ting, en "alforsoning", hvor alt bringes tilbage til den oprindelige
fandtes i oldkirken især hos græsktalende teologer, mens den blev modsagt af latinske teologer som Augustin af Hippo. Det er i nyere forskning omdiskuteret, hvor udbredt opfattelsen var i oldkirken før middelalderen. Læs mere i Den Store Danske apokatastasis eskatologi
apokatastasis-lære, hvorefter intet dømmes til undergang, men alt til sidst genoprettes. Andre religiøse systemer (indiske religioner) udvikler forestillingen om altings evige genkomst og antager et uendeligt forløb af periodisk forekommende verdensundergange med efterfølgende fornyelse af kosmos. I 1900-tallets
apokatastasis ingen varig eksistens; de forskellige eksistensformer (de besjælede himmellegemer, englene, mennesket og sågar Djævelen) svarer til forskellige, faldende grader af nærhed til Gud. Hver enkelt eksistens' valgfrihed muliggør efter platonisk forbillede en bevægelse mellem eksistensrummene, således at tidens cykliske
apokatastasis (læren om altings genoprettelse), en platonisk metafysik, materiens evighed, sjælens præeksistens og frisættelse fra lidenskab (på græsk apatheia) og ved at benægte kødets opstandelse og Guds evige skabelse. Origenes' oprindelige helhedssyn blev fragmentarisk brugt i den egyptiske og palæstinensiske
apokatastasis). Bred tilslutning vandt hans tolkning ikke, da den blev anset for at undergrave menneskets frihed og ansvarlighed. I 1900-t. fremlagde Karl Barth en inkarnationsteologisk tolkning, som understreger sammenfaldet af forudbestemmelsens subjekt og objekt i Kristus. Se også viljens
(Dansk litteraturs historie)
apokatastasis, dvs. alle tings genoprettelse eller alles endelige frelse, hedninger som kristne, onde som gode, en lære, Ingemann med sin tro på en inderste godhed hos alle varmt tilsluttede sig. Var han i sine sidste år i drift mod nye