apsider
Apsider, (af lat. apsis, apsides, gr. hapsis runding, ellipse), en planetbanes to yderste punkter (i Jordens bane kaldet aphelium og perihelium, i Månens bane apogæum og perigæum).
Apsider, (af lat. apsis, apsides, gr. hapsis runding, ellipse), en planetbanes to yderste punkter (i Jordens bane kaldet aphelium og perihelium, i Månens bane apogæum og perigæum).
apsidens og korets murværk opdelt af svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. De krones af en frise af rundbuer og halvkugler. Desuden har apsis to cirkelvinduer, et firpasformet vindueshul samt en niche med dværgsøjle. På muren ses mellem to smalle, rundbuede
Apsidal, (se apsider), formet som en halvcirkel; vedr. apsider.
Apsidelinje, (se apsider), forbindelseslinje mellem to apsider.
apsidens hvælv. Ellers bærer rummet præg af skibets mørktmalede, flade bjælkeloft og de historicistiske kalkmalede dekorationer. Kalkmalerier Kirkens væg- og hvælvudsmykning stammer formodentlig fra opførelsestidspunktet. På skibets mure løber et zig-zag-mønster i brystningshøjde. Med ranker, bladværk og geometriske
apsiden, som er hængt med skifer. De ældste bevarede bygningsdele er apsis, kor og skib, som er opført i den rækkefølge. I skibet har der oprindeligt været en norddør og en syddør, ligesom der i koret har været en dør
mens evt. ydermure ofte er rigt dekorerede og kan have vinduer af en usædvanlig eller symbolsk udformning. Apsisser (apsider) kan ud over på højkoret findes på tværskibes sidekapeller og på sideskibe. Læs mere i Den Store Danske kirkearkitektur (se kirke)
apsider, bl.a. i Anı. Kunsthistorikeren Joseph Strzygowski anså i sit banebrydende værk Die Baukunst der Armenier und Europa (1918) de armenske kirker for prototyper for europæiske romanske kirker. Selvom teorien næppe er holdbar, illustrerer den både byggeriets enestående karakter og
apsiden senromanske kalkmalerier, hvis motiver er typisk sønderjyske: Kristus tronende i mandorla, omgivet af evangelisttegnene og flankeret af Maria, Johannes, en bisp og en fjerde, ubestemmelig person. Lignende motiver kendes fra forsvundne kalkmalerier i Starup og Hviding kirker samt fra
apsiden med de radierende småkapeller (omgangskoret, tidligst brugt i Saint-Martin i Tours fra kort efter 900) og sideskibene, der dækkes af det samme tag som det kun lidt højere midtskib i fx hallekirker som Saint-Savin-sur-Gartempe ved