aristotelisk
Aristotelisk, (efter den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.)), vedr. Aristoteles; stemmende med Aristoteles' teorier.
Aristotelisk, (efter den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.)), vedr. Aristoteles; stemmende med Aristoteles' teorier.
Aristotelisk logik, betegnelse for Aristoteles' logik og dens videreudvikling. For Aristoteles beror et arguments gyldighed først og fremmest på formen af de udsagn, som indgår i det. Især studerede han syllogismer, som er argumenter med to præmisser og en konklusion
aristotelisk" dramaturgi, hvor det aristoteliske dog nok ofte skal forstås som den borgerlige naturalismes illusions- og indfølingsprincipper. Brecht satte heroverfor et episk teater, som i høj grad var inspireret af Shakespeare. Den aristoteliske dramamodel kaldes også lukket, lineær eller mandlig
aristoteliske kemi, som opstod ca. 300 f.Kr., var den første sammenfattende kemiske teori. Dens grundlag var læren om de fire jordiske elementer (ild, jord, vand og luft) og det femte element, den himmelske æter. Elementerne havde forskelligt indhold af kvaliteterne
aristotelisk, men blev totalt forkastet af nyplatoniske filosoffer, der så altet som en besjælet, kosmisk helhed. Ficino kunne forene dette univers med kristendommen. De mest radikale angreb på den aristoteliske naturforståelse havde en sådan nyplatonisk baggrund. Geronimo Cardano stræbte i
aristoteliske skolastik i dens forsøg på at begrebsliggøre kristendommen. Dog anså han den aristoteliske logik (dialektik), retorik og poetik for at være acceptable intellektuelle redskaber, hvorimod han afviste såvel den aristoteliske naturfilosofi som den aristoteliske metafysik. Da Philipp Melanchthon i
aristotelisk. Fra omkring 1200 blev det aristotelisk-ptolemæiske verdensbillede integreret i den europæiske middelalders opfattelse af verden. Syntesen mellem Aristoteles og den kristne kirke medførte dog en ændring i den græske opfattelse, idet verden jo ifølge kristendommen var skabt af
aristotelisk logik), dels en fremstilling af hans videnskabsideal: Et strengt deduktivt system af nødvendigvis gyldige syllogismer, baseret på indlysende sande aksiomer. Det ideal forsøgte han imidlertid slet ikke at leve op til i sine egne filosofiske undersøgelser, og hans værk
aristoteliske og nyplatonisk-augustinske motiver. I erkendelseslæren afviste han illuminationslæren og fastholdt den aristoteliske tankegang, at al erkendelse stammer fra sansningen. Han forsøgte at gøre metafysikken til en selvstændig videnskab, der har væren som sin genstand. Væren besidder sand enhed
aristotelisk logik. I nutiden kan den indholdsmæssigt placeres i grænseområdet mellem filosofi og matematik; den har mange praktiske anvendelser, specielt i moderne datalogi. Alle sprogbrugere er i stand til at udføre visse enkle logiske slutninger og at identificere sådanne. Fx