arkæisk
Arkæisk, (af gr. archaios 'gammel'), gammeldags; oldtids-; old-; som hører til den ældste geologiske periode.
Arkæisk, (af gr. archaios 'gammel'), gammeldags; oldtids-; old-; som hører til den ældste geologiske periode.
arkæisk liv med de ca. 3400 mio. år gamle bakterier i Barberton Mountain Land, Sydafrika, og ca. 2900 mio. år gamle stromatolitalger i Zimbabwe. Barberton Mountain Land indeholder magnesiumrige lavaer, komatiitter, hvis dannelse skyldes den meget høje varmeproduktion i Jordens
arkæiske bjergarter ved Nuuk i Grønland. Det omfatter bjergarter af forskellig oprindelse. Ved kollision mellem Akia- og Tasiusarsuaq-kontinentet blev den mellemliggende oceanbund og spredte mikrokontinenter af forskellig alder svejset sammen i et sammenhængende terræn. Bjergarterne i bæltet er blandt
sene del af Arkæikum. Der er forbundet betydelige økonomiske interesser med arkæiske bjergarter; således er de rige sydafrikanske forekomster af bl.a. guld og uran knyttet til sedimenter i Witwatersrand-komplekset, hvis alder ligger tæt ved den øvre grænse for Arkæikum.
Azoisk, (gr. livløs, af a- + zoe liv), ældre betegnelse for arkæisk.
arkæiske mikrokontinenter og skorpefragmenter, "svejset sammen" af foldebælter fra tidlig Proterozoikum. Samtidig blev ung og varm øbueskorpe ved en blød kollision tektonisk forenet til en tyk kontinentskorpe under det tilgrænsende Svecofenniske Orogen. Her optræder også mange yngre granitter (1840-1750 mio
arkæiske og tidlig-proterozoiske bjergkædefoldninger inden 1600 mio. år før nu. For ca. 1000 mio. år siden, da den sveconorvegiske bjergkæde blev dannet, kolliderede området med kontinentet Laurentia (Nordamerika-Grønland) og blev en del af et meget stort proterozoisk kontinent
arkæiske del af skjoldet er opbygget af bjergarter, der er mellem 3870 og 2600 mio. år gamle, og ses bl.a. i Akulleqbæltet ved Nuuk; en stor del af det er dog senere blevet oparbejdet af proterozoiske bjergkædedannelser for ca. 2000-1850 mio
arkæiske bjergarter, der er aflejret for ca. 3810 mio. år siden og således repræsenterer det ældste sammenhængende kompleks dannet i Jordens ydre miljø. Isua indgår i Akulleqbæltet. De oprindelige bjergarter var domineret af basalt samt kvartsit og båndet jernmalm, heriblandt
arkæiske dannelser viser, at temperaturen i den øvre kappe dengang var nogle hundrede grader højere end i dag. I vulkanske produkter indgår en række gasarter, og de dannede efterhånden en atmosfære omkring Jorden. Denne bestod primært af vanddamp, ammoniak, kulilte