arvelighedslære
Arvelighedslære, arvebiologi, se genetik.
Arvelighedslære, arvebiologi, se genetik.
arvelighedslære, er det delområde af biologien, som beskæftiger sig med arvematerialets opbygning, funktion, videreførelse fra forældre til afkom samt ændringer og variation. Genetikkens forskningsfelter Reproduktion er et grundlæggende træk for alle levende organismer, og det er karakteristisk, at afkommet ligner
arvelighedslæren indtrådte med Watson & Cricks opdagelse i 1953 af dobbeltspiralens struktur. Opdagelsen førte videre til klarlæggelse af de enzymer, der er i stand til at klippe dobbeltspiralen over på forudbestemte steder, og af de enzymer, der tilsvarende er i
arvelighedslære; klostret er nu Mendelmuseum. Brno er desuden amtshovedstad og siden 1993 sæde for Tjekkiets forfatningsdomstol og højesteret. Fund af skeletrester af neandertalere og tidlige former af moderne mennesker viser, at området omkring Brno var beboet allerede under den sidste
arvelighedslære ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Jørgensen var bredt orienteret i botanikken, men hans interesser var koncentreret om plantepatologi, systematisk botanik og cytogenetik. Hans disputats, The experimental formation of heteroploid plants in the genus Solanum, betragtes som et af
arvelighedslære: ”Vi ombytte Underets gamle Poesi med Lovbestemthedens Poesi, vi bytte en vilkaarlig, overnaturlig personlig Styrelse med en klar Naturordning.” ”Vi ombytte Underets gamle Poesi med Lovbestemthedens Poesi, vi bytte en vilkaarlig, overnaturlig personlig Styrelse med en klar Naturordning.” Storbyen
arvelighedslære, anvendt fysiologi og billeddiagnostik. Den kliniske uddannelse i kirurgi og intern medicin med patientkontakt udbygges gennem kandidatforløbet. De mere specialiserede kliniske fag, fx sygdomme i nervesystem og sanseorganer, hudsygdomme, kvindesygdomme og børnesygdomme, er placeret inden for de sidste to
arvelighedslære, farmakologi, mikrobiologi, patoanatomi, socialmedicin og epidemiologi er typiske eksempler. Lægevidenskabelige landvindinger og kvalitetsvurdering af allerede anvendt viden og teknik kan inddeles i teoretisk lægevidenskab som eksemplificeret ovenfor og anvendt lægevidenskab (se klinisk forskning), dvs. forskning, som direkte tilstræber, at
Mendelisme, (efter den østrigske munk og botaniker Johann Gregor Mendel (1822-1884)), arvelighedslære, der bygger på de mendelske arvelighedslove.
arvelighedslære og basal sygdomslære, samt fag med klinisk og adfærdsorienteret indhold. Der gives også en introduktion til den kliniske uddannelse og patientbehandlingen med særlig vægtning af patientkommunikation og psykologiske mekanismer. På de næste semestre af bacheloruddannelsen undervises i odontologiske basisfag