arveord
Arveord er ord, der har eksisteret i et givet sprog siden dets ældste kendte udviklingstrin, og som på det trin ikke var optaget fra et andet sprog. Arveord skelnes herved fra importerede ord, dvs. låneord eller fremmedord. I romanske sprog
Arveord er ord, der har eksisteret i et givet sprog siden dets ældste kendte udviklingstrin, og som på det trin ikke var optaget fra et andet sprog. Arveord skelnes herved fra importerede ord, dvs. låneord eller fremmedord. I romanske sprog
arveord fortrængt, fx øpe af råbe; men ofte fik et arveord blot et nyt synonym: bange ved siden af ræd, ske ved siden af hænde osv., eller et arveord fik ny betydning som fx syde i forhold til låneordet koge
Arveord Kernen i ordforrådet er arveordene; det er ord, der kan føres tilbage til vikingetiden eller endnu tidligere, og som er fælles nordiske, fx ikke, fælles germanske, fx sende = tysk senden, engelsk send, eller fælles indoeuropæiske, fx moder = fransk mère
arveord, fr. mots populaires, men også hovedparten af de senere låneord, 'lærde ord' (fra fransk mots savants). I moderne fransk mødes derfor ofte ordpar, hvoraf arveordet har gennemgået hele den fonetiske lydudvikling, mens låneordet blot er tilpasset udtalen på den
arveord. Det er afledt af det oldnordiske arfr og menes at have rødder i det latinske og græske, her i en sammenfattende betydning om noget, der er efterladt. Arv besidder den korte form, som ord med lang indfødsret får efter
arveord, mens det andet er et fagsprogligt og ikke umiddelbart forståeligt fremmedord. Det gælder for eksempel blindtarmsbetændelse over for fremmedordet appendicitis, fordøjelsesbesvær over for dyspepsi, og fuldmagt over for prokura. Situationer, hvor fremmedord opleves som uundværlige og udgør en væsentlig
arveord): internet, smart, gejst, økologi, relevant oversættelseslån, som altid ligner danske arveord: kernefamilie (engelsk nuclear family), udstilling (tysk Ausstellung) hybridlån, hvor kun en del af det udenlandske ord er oversat: speedbåd, hårspray betydningslån, hvor et dansk ord får ny betydning
arveord (æde, drikke, sove, elske, drømme, være, have, hav, skov, træ osv.), og siden har navnlig dansk, norsk og svensk optaget låneord fra de samme sprog: nedertysk, højtysk, fransk, italiensk, engelsk mfl. Dette glosefællesskab har været en stabiliserende faktor i
bind 1-2 (1920-1922), som er ordnet alfabetisk, og Det svenska ordförrådets ålder och ursprung, bind 1-3 (1929-1932), som er inddelt i arveord og låneord og ordnet efter emner i kulturhistorisk perspektiv. Hellquist virkede også som oversætter, især af græsk litteratur.
arveord, regnes nu af mange for senere låneord fra indoiranske sprog. Desuden sandsynliggør nyere forskning i de tidligste stadier af uralsk, at sprogfamilien er opstået i kontakt med et tidligt indoeuropæisk sprog i Afanasjevo-kulturen. Disse mulige kontaktfænomener skal således