asatro
Asatro er troen på aser, en gudegruppe i den religion, der dyrkedes i Norden frem til kristendommens indførelse. Moderne asatro Asatro er en af flere betegnelser på en dyrkelse af de gamle nordiske guder i nutiden. I Danmark er de
Asatro er troen på aser, en gudegruppe i den religion, der dyrkedes i Norden frem til kristendommens indførelse. Moderne asatro Asatro er en af flere betegnelser på en dyrkelse af de gamle nordiske guder i nutiden. I Danmark er de
(Nordisk Mytologi)
Asatro, asakult, den nordiske religion før kristendommens indførelse. Asatro i nutiden I de nordiske lande såvel som i USA og Storbritannien har dyrkelse af de gamle nordiske guder udviklet sig siden 1970'erne. Dyrkelsen begyndte med det islandske Ásatrúarfélagið ("Asatrosfællesskabet
Asatro) Mytologiens betydning i kunst- og kulturlivet Fra 1700-tallets anden halvdel, i romantikkens litteratur og åndsliv og til midten af 1800-tallet besad den nordiske mytologi en stærk inspiratorisk kraft. Fra Johannes Ewalds drama Balders Død (1773) over store
asatroen mod kristendommen, repræsenteret af den unge kong Olaf. I Weimar omgikkes han Johann Wolfgang von Goethe og påbegyndte Baldur hin Gode, hvori kampen mellem godt og ondt, personificeret af Balder og Loke, får form som en græsk skæbnetragedie. Han
navnet om slagtofre i et hov, der blev udført af en gode. Blot tjente til at fremme frugtbarheden og styrke samhørigheden. Blot kunne afholdes som høst-, vinter- og sommerfest. Læs mere i Den Store Danske asatro nordisk religion og mytologi
asatro i nutiden og har også træk, der forbinder den med nye religioner i almindelighed. Den blev godkendt som trossamfund af Kirkeministeriet i 2003; medlemstallet var 588 i marts 2011. Bevægelsens tidsskrift hedder Vølse – organet for hedensk sæd, en titel
slags lodkastning med henblik på varselstagning. Hertil har der været anvendt kviste, hlautteinar, i flere sagaer opfattet som grene, som man har brugt til at stænke blod på hovets vægge, gudebilleder og deltagere. Læs mere i Den Store Danske asatro
beskrivelser, bl.a. i Eyrbyggja saga, af hov som "templer", bygninger med del til offer og del til gudebilleder, er sene og næppe helt upåvirkede af kendskab til kristne kirker. Læs mere i Den Store Danske asatro nordisk religion og mytologi
kultsted i nordisk religion. De andre er hov og vi. Hørg var sikkert en stenhob på helligstedet, en slags alter, oprindelig i det fri, siden måske i en kultbygning. Læs mere i Den Store Danske asatro nordisk religion og mytologi
Pagane religioner i nutiden har genoptaget disse panteistiske udtryksformer fra oldtiden, ofte i direkte efterligning af den tidligere religion. Det gælder fx asatro i nutiden (se også Forn Siðr). Denne neopaganisme er endvidere en del af hele New Age-miljøet.