astrolog
Astrolog, (gr. astro- + -log), stjernetyder; dyrker af astrologi.
Astrolog, (gr. astro- + -log), stjernetyder; dyrker af astrologi.
astrologer ved deres hof, og lærestole i astrologi oprettedes ved forskellige europæiske universiteter, fx ved Cambridge og Sapienza, det pavelige universitet i Rom. De profetier, som astrologen og lægen Nostradamus fremsatte i 1500-tallet, er berømte og bliver stadig diskuteret
astrologen Masha-allah, som medvirkede ved Baghdads grundlæggelse. En del af hans skrifter er bevaret og fik senere stor indflydelse. Et vigtigt skrift om astrolabiet tillægges også ham, og der nævnes andre instrumentmagere fra tiden. Kaliffen al-Mamun oprettede et
astrologen og lægen. Sekretæren stod for ordentlig kommunikation og administration; poeten udødeliggjorde fyrsten/mæcenen gennem sit digterværk, men var samtidig også en nær ven (nadim) samt rådgiver og "opdrager" for sidstnævnte; astrologen spåede om fremtiden og gunstige lejligheder for fx
Abu Mashar, Albumasar, ca. 790-886, muslimsk astrolog, hvis lærebøger ca. 1130 blev oversat til latin, hvorved kendskabet i Europa til den aristoteliske naturfilosofi øgedes væsentligt. Se arabisk astronomi.
Astro- er et internationalt første sammensætningsled, der betyder 'stjerne-' eller 'vedrørende stjernerne'. Astro- er dannet af græsk astron (med sideformen aster; latin astrum) 'stjerne'. Indgår fx i astronomi 'stjernekundskab' og astrolog 'stjernetyder'.
astrologer. Munkeordenens overhoved (je kempo) er højeste religiøse myndighed for samtlige buddhistiske institutioner. Ifølge traditionen blev buddhismen indført i 700-t. af Padmasambhava. I 1600-t. samlede en tibetansk lama fra drukpa kagyu-sekten, Ngawang Namgyal, landet og tilegnede sig
eller Mellem himmel og jord (1988), der er en kvalificeret test af tre astrologers pålidelighed. Franz Ernst har desuden lavet en række psykologisk interessante tv-spil, bl.a. Privatlivets fred (1973) s.m. Klaus Rifbjerg og Domino (1991) efter Anders Bodelsens roman.
astrolog for den ungarske konge og som astronom ved universitetet i Wien. I 1456 observerede og beskrev han Halleys Komet. Han arbejdede sammen med sin elev Johannes Regiomontanus, bl.a. om nyudgivelse af Ptolemaios' værker. Peurbachs hovedværk er Theoricae novae planetarum
coeli (det punkt på dyrekredsen, der kulminerede i det pågældende øjeblik) og til dyrekredsens tegn. Hvordan de mange tolkningsmuligheder skal vægtes, er i høj grad op til den enkelte astrologs skøn. Læs mere i Den Store Danske astrologi stjernetegn Dyrekredsen