atlantisk
Atlantisk, (af gr. atlantikos, af Atlas, Atlantos), vedr. Atlanten (Atlanterhavet); vedr. den mytologiske kæmpe Atlas.
Atlantisk, (af gr. atlantikos, af Atlas, Atlantos), vedr. Atlanten (Atlanterhavet); vedr. den mytologiske kæmpe Atlas.
Atlantisk tid, tidsperiode i Holocæn (7000-3900 f.Kr.). I perioden herskede der i Danmark et mildt og fugtigt kystklima med sommertemperaturer 2-3 °C højere end i dag. Planter som mistelten og hornnød samt dyr som krøltoppet pelikan og sumpskildpadde
atlantiske region, (1. led af lat. Mediterraneum (mare) 'Middelhavet', af mediterraneus 'midt på Jorden', af medius 'i midten' og afledn. af terra 'jord'), overgangsområde mellem stedsegrøn vegetation af mediterran type (se Middelhavsregionen) og atlantisk hede- eller løvskovsvegetation. Karakteristiske er bl.a
Atlantiske region, plantegeografisk region, der omfatter De Britiske Øer og kystområderne i Vesteuropa, hvor vintrene er milde, somrene kølige, og nedbøren er jævnt fordelt over hele året. Karakteristisk vegetation er løvskov og i kystnære områder lynghede.
Atlantisk-indiske Bækken, dybhavsbækken mellem Afrika og Antarktis med dybder på mere end 5000 m. Det dybeste sted er Syd Sandwichgraven (8264 m). Det kolde bundvand fra Antarktis strømmer fra bækkenet mod nord til Argentina-, Agulhas- og Crozetbækkenet.
atlantiske vand omkring Syd- og Sydvestgrønland, mens 50 arter er højarktiske med hovedudbredelse nord for den undersøiske ryg mellem Cumberlandhalvøen og Vestgrønland samt ved Østgrønland. De atlantiske fisk omfatter bl.a. sild, torsk, helleflynder og almindelig stenbider. De højarktiske fisk omfatter
er en art af laksefisk. Den er udbredt på den amerikanske side af Atlanten fra Cape Cod i syd til Newfoundland i nord; endvidere findes den i en enkelt elv i Grønland og i elve på Island, i elve med
er en sprogfamilie, der tilhører den niger-kordofanske sprogæt og omfatter mere end 40 sprog, der tales af i alt ca. 30 millioner mennesker. De vestatlantiske sprog, som primært tales i Senegal og Guinea, opdeles i nordlige sprog, der omfatter
atlantiske side af Gibraltarstrædet og nåede helt til De Kanariske Øer, men langt op i middelalderen var sejladsen yderst begrænset. I Nordatlanten blev Færøerne og Island opdaget og koloniseret af irske munke i 700-t., men varig betydning fik først
atlantiske telegrafkabel mellem Irland og Newfoundland. Med Bright som chefingeniør lykkedes udlægningen efter flere forgæves forsøg den 4. august 1858. Forbindelsen var en stor sensation, men pga. dårlig isolation blev det sidste signal detekteret den 25. oktober 1858, og egentlige