atonal
Atonal bruges om musik, der ikke er bundet til en bestemt toneart. Det er det modsatte af tonal. Læs mere i Den Store Danske atonal musik tonalitet
Atonal bruges om musik, der ikke er bundet til en bestemt toneart. Det er det modsatte af tonal. Læs mere i Den Store Danske atonal musik tonalitet
Atonal musik er musik, der ikke længere forholder sig til dur-mol-systemets tonearter. Efter spredte fortilfælde i Franz Liszts sene værker og hos den franske komponist Abel Decaux (1868-1943) kommer atonalitet for dagen i Arnold Schönbergs, Alban Bergs
atonale værker: tre klaverstykker, fem orkesterstykker og monodramaet Erwartung, alle fra 1909. Herefter arbejdede Arnold Schönberg med de tekniske betingelser for at komponere uden toneart, mest markant i Pierrot Lunaire for recitation og fem musikere på otte instrumenter og i
atonale værker med stadig stærkere personligt præg i Fem sange med orkester (Peter Altenberg) opus 4, Fire stykker for klarinet og klaver opus 5 og Tre orkesterstykker opus 6. I årene 1914-1922 skrev Berg operaen Wozzeck. Den bygger på
Atonalitet, (se atonal), det at være atonal.
musik fra 1912 til 1958, hvorefter han koncentrerede sig om at male. Carl Ruggles' relativt få værker, fx Sun-treader for orkester (1926-1931), er skrevet i en egensindig, atonal, kontrapunktisk stil. Læs mere i Den Store Danske atonal musik
atonal, dissonerende stil i klavertrioen (1917-24). Herefter fulgte atonale klaver-, kammer-, orkester- og korværker. Den 1. symfoni (1937-39) indleder Valens tilbagetrukne tilværelse i Valevåg, hvor han i violinkoncerten (1940), i 2., 3. og 4. symfoni (1941-49) og
engageret i dadaistiske og socialistiske kredse og skrev atonal kunstmusik og tonal socialistisk propagandamusik. Via Wien og Israel kom han til USA 1938. Hans modne værker er primært atonale stykker for kammerensemble i en stil påvirket af Anton von Webern.
atonal, den massive klangfylde afløstes af en sprød, gennemsigtig sats, og værkerne blev stadig kortere som følge af hans ønske om at udtrykke sig så koncentreret som muligt. Den udvikling kulminerede i Tre smaa Stykker op. 11 for cello og
atonale ekspressionistiske værk Horace victorieux og i 1928 den futuristisk inspirerede maskinmusik Pacific 231, hvis motoriske rytme søger at gengive indtrykket af et stort lokomotiv i en musikalsk konstruktion for symfoniorkester. Foruden fem symfonier, bl.a. nr. 2 for strygere med