attik
Attik, (efter Attika et græsk landskab), inden for arkitektur en lav lodret murflade over hovedgesimsen.
Attik, (efter Attika et græsk landskab), inden for arkitektur en lav lodret murflade over hovedgesimsen.
Attika dyrkes; de tørre og stenede jorder primært med hvede og kartofler og i mindre omfang med vin og oliven. Kun 1/10 af det dyrkede areal er kunstvandet, da der ikke findes større floder eller søer på Attika, og på
Attika, lav mur over hovedgesimsen på en bygning, ofte forsynet med relieffer eller indskrifter. Attika anvendtes på romerske triumfbuer som basis for statuer; senere optræder den i klassicerende arkitektur. I barokken indrettede man ofte under en bygnings tag en lav
Attika i 480-479, og hele byen måtte genrejses fra grunden efter grækernes sejr: først bymuren og siden De Lange Mure (457-444), der forbandt Athen med Piræus og gjorde byen til en slags ø i Attika. Når fjender besatte
Attika, i antikken det østligste landskab i Centralhellas med et areal på ca. 2500 km2, afgrænset af Megaris i vest og Boiotien i nord. Den største by var Athen med havnebyen Piræus, beliggende mellem bjergene Aigaleos i nordvest, Pentelikon i
Attika og ødelægge kornhøsten. Men athenerne var ikke længere afhængige af deres opland. De trak befolkningen ind bag byens mure og var rige nok til at kunne betale for det korn, de importerede. Deres leder i krigens første år var
Attika, og Sparta, der først erobrede hele Lakonien og siden hen også nabolandskabet Messenien. I selve Grækenland og langs Lilleasiens vestkyst opstod mindst 700 bystater. Hertil kom nok hen ved 500 bystater grundlagt som kolonier langs Middelhavets og Sortehavets kyster
Attikas befolkning har på samme tid formodentlig været på 250.000-300.000. Folkeforsamlingen (ekklesia) Alle athenere over 20 år havde taleret og stemmeret på folkeforsamlingen, som mødtes 40 gange om året under åben himmel på højen Pnyx over for Akropolis og
Attisk, som vedrører oldtidens Attika, specielt Athen.
Attika. Slaget endte med en afgørende hellensk sejr. Xerxes drog tilbage til Lilleasien med en del af hæren, men efterlod hovedstyrken under sin farbroder Mardonios. Perserne gik i vinterkvarter i Boiotien, og næste forår plyndrede de endnu en gang Attika