auditør
Auditør, (af fr. auditeur, af lat. auditor 'tilhører', af audire 'høre'), juridisk uddannet militær tjenestemand, som varetager påtalemyndigheden inden for militær strafferet og retspleje.
Auditør, (af fr. auditeur, af lat. auditor 'tilhører', af audire 'høre'), juridisk uddannet militær tjenestemand, som varetager påtalemyndigheden inden for militær strafferet og retspleje.
antal auditører, alle med juridisk embedseksamen. Militære straffesager kan udelukkende rejses af auditører. En auditør leder bl.a. undersøgelser i militære straffesager og virker som anklager ved underret og landsret. Generalauditøren fører tilsyn med auditørerne og virker som anklager ved Højesteret.
strafudmåling er afløst af lovbestemte straffeprincipper. Inden for den militære strafferet og retspleje kunne arbitrær straf i form af irettesættelse eller bøde tidligere pålægges af auditører eller militære chefer uden dom, men denne ordning blev afskaffet fra og med 2006.
Civilmilitær, (lat. civil + fr. militær), person, som er ansat ved militæret uden at gøre våbentjeneste (auditør, læge, præst o.a.).
auditør i Horsens. 21/2 års ophold i Island udmøntedes i Über das Leben der hochnordischen Vögel (1826), en for sin tid ovenud moderne håndbog over især nordiske svømmefugles forekomst, træk, biologi m.m. Senere studier af danske fugle viser, at Faber
Generalauditør, (lat. general- + fr.-lat. auditør), embedsmand, der har overopsynet med den militære retspleje.
straffelovgivning med egne krigsretter, ledet af en retskyndig, der senere blev benævnt auditør. Ved lov af 4.10.1919 om Retsplejen ved Hæren og Søværnet bortfaldt krigsretterne, og domsbehandlingen af militære straffesager overgik til de almindelige domstole, se militær strafferet og retspleje.
auditører m.fl. I perioder har disse været ligestillet med forskellige militære grader. I oversigter over den militære rækkefølge gemmer de sig under forkortelsen o.l., der betyder og ligestillede. De fleste af de militære gradsbetegnelser har fransk oprindelse, idet Ludvig 14.s
auditører, som skulle lede straffesagernes undersøgelse og virke som anklagere ved underretterne og landsretterne; de rejste tiltale i henhold til rettergangschefens ordre. Ved Højesteret skulle tiltale udføres af generalauditøren. Auditørerne og generalauditøren var selvstændige miiltære embedsmænd, der efter 1919 ikke
auditør ikke er til stede. Cheferne kunne endvidere nedsætte en forhørsret til foretagelse af enkeltstående retshandlinger, hvis sagens undersøgelse ikke kunne opsættes. Andre rettergangschefer havde i fredstid kun bemyndigelse til at pålægge straf i form af irettesættelse og bøde. Straffe