augustinsk
Augustinsk, (se augustiner), vedr. Augustinus el. augustinerne.
Augustinsk, (se augustiner), vedr. Augustinus el. augustinerne.
augustinsk-platoniske tænkning. Markante kendetegn for denne retning var betoningen af filosofiens underordning under og fuldendelse i teologien samt udviklingen af den augustinske illuminationslære og eksemplarisme. Den dominikanske skole, hvis drivende kræfter var Albertus Magnus (Albert den Store) og Thomas
augustinske tradition. Gilbert blev født i Poitiers, studerede de frie kunster (artes liberales) og gennemgik en teologisk uddannelse hos Anselm fra Laon. Gilberts skrifter omfatter fyldige kommentarer til Davids Salmer, de paulinske breve og Boëthius' teologiske traktater. Disse værker forfattede
augustinske motiver. I erkendelseslæren afviste han illuminationslæren og fastholdt den aristoteliske tankegang, at al erkendelse stammer fra sansningen. Han forsøgte at gøre metafysikken til en selvstændig videnskab, der har væren som sin genstand. Væren besidder sand enhed, hævdede han, og
augustinske tradition blev bestemmende for en stor del af middelalderens tænkning. Fra nyplatonismen overtog Augustin den nedvurdering af det jordiske og legemlige, som har spillet så stor en rolle for europæernes opfattelse af lykke frem til 1900-tallet. I den
augustinske opfattelse adskillige fortalere (fx Gottschalk, Thomas Aquinas, Thomas Bradwardine, Gregor af Rimini), men flere forfægtede en stærkt modificeret semipelagiansk opfattelse (fx Johs. Scotus Eriugena, Bernhard fra Clairvaux, Bonaventura, Ockham). Under Reformationen blev prædestination et aktuelt stridspunkt. Med forskellige begrundelser
augustinske tradition, men benyttede også Aristoteles' genopdagede naturvidenskabelige og metafysiske skrifter. Han blev læremester for den tidlige franciskanske skole. Alexanders elever stod bag den omfattende teologiske lærebog (en såkaldt summa), som allerede ved midten af 1200-tallet var kendt under
augustinske arvesyndslære og kristendommens ophøjelse til Romerrigets statsreligion havde banet vejen teologisk og politisk. Samtidig etableredes forståelsen af barnedåben som et frelsesnødvendigt sakramente til overvindelse af den arvesynd, der besmitter alle mennesker, inklusive spædbørn. Barnedåben volder imidlertid vanskeligheder, hvis man
augustinsk opfattelse af nåden og benægtede den frie viljes betydning for opnåelse af frelsen. Gottschalck var født i Sachsen. Som ung blev han tvunget i kloster af sin adelige familie. I Fulda og senere i Orbais kastede han sig over
og kirkehistoriker, professor ved Harvard og i Tübingen, fra 1984 professor i historie i Arizona. Oberman, der primært beskæftigede sig med studiet af middelalder og Reformation, søgte bl.a. at påvise en kontinuitet mellem nominalistisk og augustinsk præget middelalderteologi og Luther.