autokefal
Autokefal, biskop eller patriark, der har fuld selvstændighed. De nationale ortodokse kirker kaldes autokefale, hvis de er uafhængige og har eget overhoved, fx den bulgarsk ortodokse kirke og den serbisk ortodokse kirke.
Autokefal, biskop eller patriark, der har fuld selvstændighed. De nationale ortodokse kirker kaldes autokefale, hvis de er uafhængige og har eget overhoved, fx den bulgarsk ortodokse kirke og den serbisk ortodokse kirke.
autokefal) ukrainsk kirke oprettet. Denne Ukrainske Autokefale Ortodokse Kirke (kendt som UAOC) blev ikke anerkendt udenfor Ukraine i 1920’erne, men overlevede som organisation efter 1921 i eksil i USA. I forbindelse med Anden Verdenskrig og oprettelsen af et nazistisk
autokefale kirker yderligere. I dag udgøres den ortodokse kirke af 14 autokefale kirker: patriarkaterne i Konstantinopel (Istanbul), Alexandria, Antiochia, Jerusalem, Moskva, Tbilisi, Beograd, Bukarest og Sofia samt de af en ærkebiskop eller en metropolit ledede kirker på Cypern, i Grækenland
autokefal, dvs. at den har sit eget overhoved, og er ledet af det serbiske patriarkat og synoden i Beograd. I Vojvodina er serbere, rumænere m.fl. ortodokse, men fx den ungarske befolkning er romerskkatolsk eller reformert. Grænseregionerne mellem Serbien og Montenegro
autokefal (selvstyrende), løsrevet fra Konstantinopel. Da Det Byzantinske Rige i 1453 var faldet for osmannerne, begyndte kirken at se på storfyrsten som kejserens arvtager og på Moskva som Det Tredje Rom. Storfyrsten tog titel af zar ('kejser'), og metropolitten blev
mellem det verdslige styre og kirken, der er typisk for den ortodokse verdens nationalkirker, hvor kirkerne er autokefale, dvs. i kirkelig henseende selvstyrende, fx i Rusland, Grækenland og Serbien. Læs mere i Den Store Danske Det Byzantinske Rige Osmannerriget økumeni
autokefale (selvstyrende) kirker. Det kirkelige overhoved i Det Byzantinske Rige bar siden 400-tallet titlen økumenisk patriark (dvs. 'den øverste i riget'). Efter Det Byzantinske Riges undergang i 1453 blev patriarken religiøs leder af Osmannerrigets ortodokse befolkning. Siden dannelsen af
autokefal (selvstændig) og fik sit eget overhoved i katolikosen i Tbilisi. I modsætning til den armenske nabokirke, der var monofysitisk, tiltrådte den georgiske kirke i ca. 600 det kristologiske dogme og bekræftede således sit fulde trosfællesskab med de ortodokse kirker
autokefal) i forhold til patriarkatet i Konstantinopel og opnåede 1850 patriarkens godkendelse. Ledelsen udgøres af den hellige bispesynode under forsæde af Athens ærkebiskop. To universiteter (i Athen og Thessaloniki) uddanner teologer, men mange præster især på landet besidder kun en
autokefal kirke Udnævnelsen af Ilarion skete øjensynligt i et forsøg på fra Jaroslavs side at frigøre den russiske kirke fra den byzantinske. Dermed må Jaroslav have sigtet mod også at ophøje sit Rusrige til et niveau svarende til Det Byzantinske