bænk
Bænk, siddemøbel til flere personer, i sin enkleste form et aflangt stykke træ med ben eller bukke under. Sammen med bordet og stolen er bænken blandt de ældst kendte møbler med en lang række funktioner. Fra middelalderen kendes den i
Bænk, siddemøbel til flere personer, i sin enkleste form et aflangt stykke træ med ben eller bukke under. Sammen med bordet og stolen er bænken blandt de ældst kendte møbler med en lang række funktioner. Fra middelalderen kendes den i
bænk, langsgående bænke. Under kørsel kan dele af bænkenes afmonteres, således at passagerer kan sidde med ansigtet fremad i kørselsregningen. En femte variant er, at der om det vægmonteret bord findes en fremad- og en bagudrettet bænk, hvor der kan
bænke, er fra 1856-1857 og havde oprindelig nygotiske, spidsbuede gavle. Disse er siden fjernet, så bænkene nu har meget korte gavle. Adskillige af bænkenes ryglæn er genbrugt fra gamle bænke fra 1500-tallet. Læs mere i Den Store Danske
Bænke fra 1882 Kirkens bænke er samtidige med kirkens opførelse, hvilket også ses i deres stilmæssige overensstemmelse med bygningen i tidstypisk, nygotisk stil. Gravminder Af gravminder kan nævnes en gravsten fra omkring 1640, som er indmuret i tårnrummets nordmur. Læs
bænkene trods deres utraditionelle udformning. Et andet eksempel er Smoking Bench (2002), hvor dét at sætte sig på bænken udløser en mekanisme, der indhyller den siddende i tæt tåge, så man intet kan se. Karriere Bar I perioden 2007-2014 drev
bænkene, er antageligt også fra 1582. Bænkenes i alt 25 gavle, 13 mod syd og 12 mod nord, er udsmykket med udskårne relieffer, der primært forestiller dele af det gamle rigsvåben, f.eks. med Danmarks tre løver, den norske løve, Ditmarskens
bænk, en såkaldt barnestol, fra 1638. Den er fem fag lang og er enkelt udsmykket. Stolen var oprindeligt tiltænkt mødre og deres børn, som skulle døbes. Kirkens fornemme stoleværk, dvs. bænkene, er fra omkring 1739, og er udsmykket med gavle
bænk med ryglæn, armlæn og låg. Den kan slås op, hvorefter bænken kan trækkes ud til dobbelt bredde. Slagbænken er kendt siden 1500-tallet. Slagbænk Slagbænken var frem til ca. 1900 almindelig i danske bondehjem. Den havde som regel sin
bænke Kirkens bænke er angiveligt fra tiden efter midten af 1800-tallet. På bænkenes gavle er der malede udsmykninger fra 1993 af kunstner Bodil Kaalund, som også har udsmykket de tre felter på orgelpulpituret, dvs. det ophøjede galleri til orglet
ligeledes et pulpitur over indgangspartiet i den nordøstlige korsarm. Kirkens bænke er prunkløse bænke med åbne rygge. Bænkene afsluttes yderst af armlæn. De er malet i lyse grå nuancer. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur Eksterne links Sogn.dk