bøgeloppe
Bøgeloppe, se snudebiller.
Bøgeloppe, se snudebiller.
Bøgeloppen og andre insekter, der kun kan leve på bøgetræer, kunne af gode grunde ikke etablere sig i Danmark efter sidste istid, før bøgen selv havde etableret sig, også selvom insekterne sagtens kunne sprede sig herop fra istidsrefugierne i Sydeuropa
bøgeloppe (Rhynchaenus fagi) og egeloppe (R. quercus). Skadedyr Flere forskellige snudebiller kan optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder, på kulturarealer i skov og i væksthuskulturer. Væksthussnudebillen (Otiorynchus sulcatus) er vigtig både på friland og i gartnerier. I landbruget kan stribet bladrandbille
(Naturen i Danmark)
bøgeloppe (Rhynchaenusfagi), der ligner og kan hoppe som en loppe, men er en snudebille (se figur 7-44 i Samspil i skovens lag). Bøgeloppen optræder i to voksengenerationer om året. Første generation har overvintret på skovbunden eller i barkrevner. Det
(Naturen i Danmark)
bøgeloppens tidligste udvikling ikke godt nok synkroniseret med bøgebladets udvikling. I et køligt forår kan bøgeloppens æg- og larveudvikling forsinkes, samtidig hærder bladribberne, så de små larver ikke længere kan gennembryde dem; larverne dør af sult i den ufuldstændige mine
(Naturen i Danmark)
bøgeloppe trives fint med løvskovbruget. Men generelt er skovdriften med til at forarme skoven som levested for naturligt plante- og dyreliv, bl.a. som følge af dræning og fjernelse af gamle træer og dødt ved. Betydningen af arternes egenskaber Arterne er