tandbøjle
En tandbøjle er en anordning til behandling af tandstillingsfejl. Læs mere i Den Store Danske tandregulering
En tandbøjle er en anordning til behandling af tandstillingsfejl. Læs mere i Den Store Danske tandregulering
bøjle foregreb 1970'ernes protester mod bh'en. I 1968 demonstrerede amerikanske feminister ved en skønhedskonkurrence i Atlantic City imod de herskende skønhedskrav og smed deres brystholdere i en stor affaldssæk; "bh-brændingen" kaldte medierne det. Danske rødstrømper lavede en
bøjle, der er anbragt bag et kors over kejserens pande. Der kendes afbildninger af en ny kejserkrone fra før 1150 med en fast kronering, hvorover der er to tværgående bøjler, som bærer en korsbesat globe i skæringspunktet. En variant er
bøjle og ganebøjle) benyttes mest til børn i vækst. Bøjlerne fremstilles af plast og forsynes med metalfjedre, der dels fastholder apparaturet til tandbuerne, dels kan presse på enkelte tænder. Ekspansionsplader, der oftest placeres i ganen (ganebøjle) og er gennemskåret på
bøjler, der ydede hånden bedre beskyttelse, udvikledes i 1400-t. Fodfolkssværdet beholdt sit udseende og sin længde. Dette hang sammen med, at mens sværdet var afgørende for rytterens indsats på slagmarken, blev hellebarden en kombination af spyd og økse, fodfolkets
Bøjlenål, dragtnål med bøjle, der er udformet som en sikkerhedsnål, men uden fjeder. Bøjlenåle kendes fra bronzealderen; ved jernalderens begyndelse kom fibulaen i brug. Den adskiller sig fra bøjlenålen ved at være forsynet med en ægte fjeder.
Capo, bøjle, der fastspændes over en guitars gribebræt for at hæve strengenes tonehøjde, hvorved transponering forenkles.
bøjler og rigsæble med kors. Efter 1671 er Christian 5.s krone forbilledet. Kronen symboliserer både kongemagten og statsmagten. Med gengivelser af rigsvåbenet i segl og mønter og i forbindelse med myndighedsudøvelse hævdes tronrettigheder samt kongens og statens suverænitet. En
betegner det en bøjle til at lægge om håret. I empiretiden omkring 1800 blev diademer moderne til kvindernes frisurer. Siden er de navnlig blevet brugt af fyrstelige og kongelige kvinder til gallafester, gerne udført i ædelmetal med indfattede ædle stene.
bøjler, som øverst samles i en fire-sidet knop. Fontehimlen bærer en rekonstrueret bemaling fra omkring 1699. Prædikestolen er udført omkring 1604 i højrenæssancestil. Typisk for perioden er prædikestolen inddelt i fem fag, dvs. sider, med rundbuede arkader, der inddeles