børste
Børste, ældre, almen betegnelse for ufaglært arbejder beskæftiget ved løsarbejde, fx anlæggelse af jernbaner, mergelgravning og kystsikring; især brugt fra 1800-t.s midte og frem til 1920'erne.
Børste, ældre, almen betegnelse for ufaglært arbejder beskæftiget ved løsarbejde, fx anlæggelse af jernbaner, mergelgravning og kystsikring; især brugt fra 1800-t.s midte og frem til 1920'erne.
Børster er redskaber bestående af en plade af træ, plast eller lignende, hvorpå børster samlet i knipper er indsat i huller og hæftet med metaltråd eller sejlgarn. Børsterne kan være forsynet med håndtag eller skaft og tilpasset bestemte formål. Til
børster. Karakteristisk for havbørsteormene er, at disse børster sidder på udvækster fra kroppen, børstefødder (parapodier). Hvert led har et højre og et venstre parapodium, der igen er delt i et nedre neuropodium og et øvre notopodium. Notopodiet er ofte kraftig
børstes af kroppen og samles. Det flade fodled på bageste benpar bruges til at samle og pakke pollen, som hæftes på specielt hårede kropsdele. Placeringen af disse betinger inddelingen af bier i bug- og bensamlere (lår- og skinnebenssamlere). De fleste
børste (seta), der som regel er nogle få cm lang. For enden af børsten udvikles sporehuset, hvor sporedannelsen finder sted. På dette tidspunkt er sporofytten ikke længere afhængig af gametofytten. Sporerne er oftest encellede og dannes ved meiose (reduktionsdeling) i
børster, som skæl eller som en hindeagtig krave. Fnok tjener som spredningsapparat; vinden fører faldskærme og frugter væk (fx mælkebøtte). Stive børster med krogformede spidser fasthæfter frugter til pels eller fjerdragt på dyr, som det fx ses hos brøndsel, Bidens
børster. Der kendes tre slægter med tilsammen 11 arter, der hører hjemme i Afrika og Asien. Det afrikanske hulepindsvin (Hystrix cristata) findes også i Sydeuropa og er indslæbt til Storbritannien. De vejer 1,5-3,5 kg og har dele
børster på krop og vinger. Hannerne suger ikke blod men tager nektar fra blomster. Mange arter kan overføre sygdomme som malaria, denguefeber og zikavirus. Dansemyg Dansemyg (Chironomidae) er en familie med flere tusinde arter og fra Danmark kendes knap 400. Dansemyg
børste, cnidocil, omgivet af en krans af fingerformede udløbere fra cellen. Ved basis er nældecellen forbundet med en nervecelle. Inde i cellen ligger en dobbeltvægget kapsel, nematocysten, som er lukket med et låg eller (hos en del af koraldyrene) med
børstes ud; den kræver en del pleje og bør klippes 3-4 gange årlig. Typen med små hvide hunde kendes tilbage til antikken og har i århundreder været populær, især i Frankrig og Italien. Racen kom til Danmark i slutningen