bagladevåben
Bagladevåben, skydevåben, hvis drivladning og projektil indføres bagfra i geværpibe eller kanonrør, som derefter lukkes med et bundstykke. Bagladevåben har været anvendt siden 1400-t. Se håndskydevåben.
Bagladevåben, skydevåben, hvis drivladning og projektil indføres bagfra i geværpibe eller kanonrør, som derefter lukkes med et bundstykke. Bagladevåben har været anvendt siden 1400-t. Se håndskydevåben.
bagladevåben, der udskød lette projektiler som fx stenkugler. De var velegnede til beskydning af "bløde mål", fx personel. Bronze- og støbejernsskyts var forladevåben, der fortrinsvis skød med massive støbejernskugler, egnede til bekæmpelse af "hårde mål", fx fæstningsværker. Indtil 1600-t
hjælp af et ladningshylster. Enhedspatronen, der magasineres og indlades i skydevåbnet som en fast samlet enhed, er en fransk opfindelse fra 1812, og den fik især betydning for udviklingen af bagladevåben og siden for automatvåben som maskinpistoler, -geværer og -kanoner.
ca. 1850 blev muligt at udvikle en række relativt småkalibrede, riflede bagladevåben og efterhånden også halv- og helautomatiske håndskydevåben, der gjorde en høj skudkadence eller kontinuert skydning mulig. Dette princip har praktisk talt været enerådende gennem hele 1900-t. Se skydning.
i 1850'erne og 1860'erne muligt at erstatte fodfolkets musketter med præcist skydende forladeperkussionsrifler, der dog snart blev afløst af riflede bagladevåben, der har været altdominerende gennem hele 1900-t. En riffel med kaliber 5,6 mm kaldes salonriffel.
(Dansk Biografisk Leksikon)
bagladevåben og sst. et tilbageblik på infanteriets bevæbning 1863 (1864). Skydereglementet 1873 for fodfolket var nærmest hans værk. I Dansk Maanedsskrift, 1861, I skrev han en afhandling om det engelske Riffelselskab, var blandt de første ved rejsningen af skyttesagen og