bakkenbart
Bakkenbart, (ty. Backe kind + Bart skæg), kindskæg.
Bakkenbart, (ty. Backe kind + Bart skæg), kindskæg.
er fyldige bakkenbarter, der når helt ned på kinden. Whiskers var især moderne i midten af 1800-tallet. Læs mere i Den Store Danske hår- og skægmode
Favoris, (af fr. favori yndling, favorit, (i pl.) bakkenbarter), kindskæg; bakkenbarter.
bakkenbarter, der groede til smalle skipperskæg for i midten af århundredet at blive til store brede fuldskæg. Håret var kort bortset fra ca. 1840, da mænd bar halvlangt hår i feminine krøller. I resten af 1800-t. var alle mulige
(Danmarkshistorien)
bakkenbarter. Tyske og franske liberale så også sådan ud. De fleste var født mellem 1810 og 1820. De var velorienterede om udenlandske forhold og havde gennem årene ændret deres grundsyn på liberalismen som ideologi og den store franske revolutions ideer
(Danmarks Oldtid)
bakkenbarter. På nogle af maskerne er der angivet nogle riller over panden. Om de afspejler hårmoden eller er en del af hovedbeklædningen, står hen i det uvisse. På et romersk forbillede, formentlig et portræt af Alexander den Store, ligesom skjoldbeslagene
(Symbolleksikon)
bakkenbarter, grove tatoveringer. Eller en stor hund, fx en rottweiler, og en stor eller hurtig bil. Den store bil, en amerikanerbil med halefinner, er den oprindelige model til symbolet “potensforlænger”. Reklameindustrien udnytter i høj grad de falliske og potensforlængende billedelementer