bakteriologisk
Bakteriologisk betyder ‘som vedrører bakterier’.
Bakteriologisk betyder ‘som vedrører bakterier’.
er en tidlig betegnelse for anvendelse af bakterier i krig. Det blev forbudt i Geneveprotokollen fra 1925. Sidenhen er forbuddet udvidet til også at omfatte virus og toksiner. Biologiske våben er blevet anvendt til både krigsførelse, sabotage og partisankrig samt
bakteriologisk kvalitet Drikkevandet fra de større vandværker i Danmark har gennemgående en overordentlig god kvalitet. Derimod findes der i private brønde og boringer og meget små vandværker en lang række problemer, bl.a. dårlig bakteriologisk kvalitet og nitratforurening. Dette skyldes for
bakteriologiske processer, der foregår ved en fermentering af visse kødprodukter såsom spegepølser. Friskslagtet kød fra ustressede dyr har et højt indhold af glykogen i musklerne. Når muskelcellen dør, brister lysosomerne, der indeholder fordøjelsesenzymer. Disse enzymer er stadig aktive under iltfri
bakteriologisk metode til at bestemme et kemisk stofs evne til at fremkalde mutationer og dermed evt. kræft; opfundet af den amerikanske forsker B. Ames i 1975. Til testen benyttes en bakteriestamme, som kræver aminosyren histidin for at kunne vokse. Efter
bakteriologisk udfældning af jern i lavvandede havområder. Jordens tidlige atmosfære var rig på kuldioxid og fattig på ilt. Dette gjorde, at meget jern blev opløst i havvandet. Efterhånden som atmosfærens og havvandets indhold af ilt øgedes, blev de enorme mængder
Biologisk, (se biologi), vedr. biologi; jf. bakteriologisk.
bakteriologiske’ våben, som man altså i dag forstår som biologiske våben inkluderende såvel bakterier som virus og toksiner. En række af de underskrivende lande iværksatte imidlertid udviklingsprogrammer, der sigtede både mod at erhverve en defensiv evne til at afbøde biologiske
bakteriologisk, virologisk og allergologisk diagnostik, hvilket også har medført store fremskridt i behandlingen. Hudsygdomme forekommer i alle aldre og kan være medfødte eller senere erhvervede; nogle har en arvelig baggrund. Det kan dreje sig om reaktioner i huden udløst af
Bakteriologiske Institut i Berlin. Han opdagede i 1890 sammen med japaneren S. Kitasato (1852-1931), at overførsel af serum fra forsøgsdyr, der var immuniseret gentagne gange med stivkrampebakteriens giftstof (tetanustoksin), medførte beskyttelse af ikke-immuniserede dyr mod ellers dødelige doser