ballistisk
Ballistisk, (fr. balistique, via lat. af gr.), vedr. ballistik; vedr. projektilers bevægelser.
Ballistisk, (fr. balistique, via lat. af gr.), vedr. ballistik; vedr. projektilers bevægelser.
ballistisk bane. Det Europæiske rumagentur ESA udfører eksperimenter med vægtløshed i deres Airbus A310 Zero-G. Flyets piloter får flyet til at følge en parabolformet ballistisk bane, hvor passagerer og flyets last kortvarigt oplever vægtløshed. Læren om ballistik i Jordens
ballistiske missiler: SRBM (Short-Range Ballistic Missile) med en rækkevidde på under 1.000 km. MRBM (Medium-Range Ballistic Missile) med en rækkevidde på mellem 1.000 og 3.000 km. IRBM (Intermediate-Range Ballistic Missile) med en rækkevidde på mellem 2.500 og
ballistisk missil. Efter krigen accelererede udviklingen af disse våbentyper, som var billigere end fly, ikke krævede piloter og havde talrige muligheder inden for moderne luftkrigsførelse. Moderne missiler varierer meget i anvendelse, størrelse og rækkevidde fra store interkontinentale ballistiske missiler (ICBM
ballistiske raketter (såkaldte sounding-rockets), satellitter i kredsløb om Jorden, fartøjer til Månen, planeterne eller i kredsløb om Solen og endelig fartøjer, som er på vej ud af Solsystemet. Rumalderens begyndelse Rumalderen begyndte den 4. oktober 1957 med Sovjetunionens opsendelse
ballistiske baner i 50 til 3000 kilometers højde. Det videnskabelige udstyr, sonderaketter bærer, bruges blandt andet til udforskning af det ydre rum og den øverste del af atmosfæren. Sonderaket-programmer NASA, Den Europæiske Rumforskningsorganisation, ESA (med opsendelser fra Kiruna i
ballistiske raketvåben og stamfader til alle vestlige og sovjetiske rumraketter. Den første V2 fløj fra Peenemünde i 1942. V2 var et 14 m langt, ubemandet projektil med fire styrevinger forsynet med en raketmotor, der anvendte flydende brændstof. Den blev afskudt
ballistiske missil A-4, som af det tyske propagandaministerium blev benævnt V-2. Det var på von Brauns initiativ, at den tyske raketgruppe overgav sig til amerikanerne i slutningen af 2. Verdenskrig, og at det store arkivmateriale fra Peenemünde blev
ballistiske raketter og er siden 1972 blevet benyttet af bl.a. ESA. Første opskydning i 1962 var af en Nike/Cajun-raket med instrumenter leveret af bl.a. Ionosfærelaboratoriet på Danmarks Tekniske Universitet, dengang Danmarks Tekniske Højskole. Den opsendtes til 102 km højde, og
ballistiske missiler (fx Scud). Våbensystemerne omfatter først og fremmest kanoner og missiler, men også andre våben er blevet anvendt — eller har været planlagt anvendt — mod fly; fx atomvåben mod store formationer af fly, spærreballoner ophængt i kraftige wirer mod lavtflyvende