barnedåb
Barnedåb, den gængse form for dåb i de fleste kristne kirker, modsat voksendåb (se baptisme).
Barnedåb, den gængse form for dåb i de fleste kristne kirker, modsat voksendåb (se baptisme).
barnedåben som et frelsesnødvendigt sakramente til overvindelse af den arvesynd, der besmitter alle mennesker, inklusive spædbørn. Barnedåben volder imidlertid vanskeligheder, hvis man samtidig vil fastholde NTs understregning af troen som grundlaget for dåb, idet man da (som fx hos Martin
barnedåb, bryllup og begravelse; i købstæderne har man haft bedemænd, der var kommunale bestillingsmænd med eneret til hvervet, og som også mod fastsat betaling ordnede alle formaliteter i forbindelse med de kirkelige handlinger. I nyere tid benyttes bedemænd udelukkende i
barnedåb blevet medlemmer af den protestantiske folkekirke. Danmark er derfor nationalt og kulturelt meget homogent. 85 procent af befolkningen bor i byer. København og Frederiksberg har tilsammen 571.000 indbyggere (2016). Den næststørste by er Aarhus med 330.000 indbyggere. Hele landet
barnedåbens gyldighed og praktiserede trosdåb. Af deres modstandere blev de derfor kaldt gendøbere, anabaptister, betegnelser, som i den lutherske tradition blev fastholdt helt frem til 1950'erne. Døberne ville skabe et fællesskab af ægte kristne, for nogles vedkommende på stærkt
Dåbsfad, vandfad, der anvendes ved barnedåb, ofte anbragt på en døbefont.
barnedåb i 1577, og Christopher Schwenke, der var fyrværkeren ved Det Store Bilager i 1634. Fyrværkeriet på Kronborg ved Christian 4.s kroning i 1596 bestod af ca. 80.000 "stykker". Den tids fyrværkeri var uden farver; guldeffekter fra trækul og
barnedåb i en kirke. Prædikestolen er fra 1670 og udført af Lorents Jørgensen (1644-1681) i Holbæk. Det elegante, bruskbarokke snitværk har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. I fagene har den arkader med malerier af evangelisterne. På de tre hjørner
barnedåben imod døbernes angreb, idet dåben for ham er udtryk for kirkens tro, der hviler på Kristi forsonergerning, og løftet om frelse, der gælder hele kirken og dermed både voksne og børn. Nadveren anså han for at være alene et
barnedåben efter ca. 400 blev almindelig, og katekesen fik et mindre ambitiøst omfang, blev ordet brugt om den almindelige oplæring i kristendom, og det har stadig denne betydning. De bevarede oldkirkelige katekeser forudsætter forholdene i en større by med en