basislinje
Basislinje, linje langs en kyst, hvorfra en stats maritime zoner og territorialfarvand beregnes.
Basislinje, linje langs en kyst, hvorfra en stats maritime zoner og territorialfarvand beregnes.
basislinje. Det indre territorialfarvand udgøres af farvandene på den landvendte side af basislinjen, fx fjorde, bugter og havne. Det ydre territorialfarvand er det bælte af havet, der strækker sig langs kysten fra basislinjen til en afstand af højst 12 sømil
t., genfindes i moderne havret i modereret form, idet der opereres med rette basislinjer. Afgørende var en dom fra Den Internationale Domstol i 1951 i en sag mellem Storbritannien og Norge, hvor Norge støttede ret på lige basislinjer. Se territorialfarvand.
basislinjer. De følgende år blev en række udvidelser gennemført, indtil den nuværende grænse på 200 sømil blev etableret i 1977. Dette indebar helt nye betingelser for fiskerierhvervet, da Færøerne nu i princippet havde fuld råderet over fiskeresurserne ved øerne. Men
basislinjen, den tilstødende zone indtil 24 sømil samt i EEZ, Exclusive Economic Zone, dvs. et havområde indtil en afstand af 200 sømil fra kysten. I 1997 oprettedes Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (Commission on the Limits of the Continental Shelf, CLCS
tilbage i Kattegat. Havretligt udgør Danmarks og Sveriges søterritorier på hhv. 3 og 12 sømil regnet ud fra basislinjer sammen med enkelte indre farvande resten af Kattegat...Læs videre om havret. Læs mere i Den Store Danske Østersøen Nordsøen Atlanterhavet
basislinjer sammen med enkelte indre farvande resten af Kattegat. Hesselø er efter en strid med Sverige (se Hesselø) blevet anerkendt som basispunkt. Basislinjerne er trukket fra Sjælland ud til Hesselø, og søterritoriet regnes fra basislinjerne; farvandet inden for linjerne er
basislinjer, hvorfra bredden af en stats ydre territorialfarvand måles. Ligeafstandsprincippet er hovedreglen i Sokkelkonventionen og Territorialfarvandskonventionen, der begge er fra 1958, og det opretholdes ved FN's Havretskonvention af 1982 som hovedregel for territorialfarvandets afgrænsning, mens det ifølge 1982-konventionen
basislinjer, men lagde en samlet konkret vurdering til grund for sin afgørelse. Mellem Grækenland og Tyrkiet er der fortsat strid om sokkelafgrænsning m.m. i forhold til en række græske øer, som ligger nær ved det tyrkiske fastland. Læs mere om
forløb af kontinentalsoklen. Etablering af eksklusive økonomiske zoner blev på hollandsk initiativ taget op på 3. Nordsøkonference i 1990. Med virkning fra 1996 har Danmark nu en sådan 200 sømile-zone ud fra de gældende basislinjer. Læs mere om Nordsøen.