bastion
Bastion, fremspringende del af en voldlinje, beregnet til opstilling af skyts, hvorfra der kan rettes ild langs med voldlinjen, flankerende ild. Et voldrids, hvori indgår bastioner til voldens flankering, kaldes bastionært.
Bastion, fremspringende del af en voldlinje, beregnet til opstilling af skyts, hvorfra der kan rettes ild langs med voldlinjen, flankerende ild. Et voldrids, hvori indgår bastioner til voldens flankering, kaldes bastionært.
bastioner med voldgrave og forterræn. Mod bæltet var der lave volde og bastioner. Bers Odde blev i 1651 omdøbt til Frederiksodde efter kong Frederik 3. Det nye navn blev latiniseret til Fredericia i 1664. Samtidig med anlægget af fæstningen fik
Bastion, flyttet hertil 1891) med synlig bohlendach-konstruktion og krudthusene på Vilhelms Bastion (1688) og Carls Bastion (1690), tegnet af Hans van Steenwinckel den yngste. Christianias historie Kasernens plankeværk blev i september 1971 brudt ned af christianshavnere fra det tætbebyggede
bastioner omgivet af dobbelte voldgrave efter udkast af den hollandske ingeniørofficer Henrik Rüse. Kongens, Dronningens og Prinsens Bastioner bibeholdtes dog i uændret form fra den tidligere Sankt Annæ Skanse, fuldført ca. 1640. Fra Henrik Rüses oprindelige bebyggelsesplan stammer Kongeporten (Sjællandsporten
bastioner, der gav forsvarerne bedre muligheder for skyde langs med selve volden under en fjendtligt stormangreb. Uden om voldene og bastionerne blev der anlagt en bred voldgrav. Udvidelserne Fra 1617 til 1623 blev byen udvidet med anlæggelsen af Christianshavn, der
bastioner. Planen var, at det skulle blive en blomstrende handelsby med store købmandsgårde med direkte adgang til kanalerne, men det hele gik meget langsomt, da de økonomiske konjunkturer omkring 1620 begyndte at vende. Det var Christian 4.s hensigt at
bastion forsynet med en marmorbalustrade, hvis reliefudsmykning bl.a. rummer den berømte Sandalbindende Nike. Niketemplet stod næsten intakt indtil 1687, da det blev revet ned og bygget ind i en tyrkisk bastion. I 1835 genopførtes det under medvirken af den danske
bastioner. Torvegade udgjorde den symmetriakse, som resten af byen skulle opføres efter. Kongen fik bygget fæstningsværkerne, mens opfyldning, vejanlæg, bolværker og byggeri i øvrigt blev overladt til civile. Det første fæstningsanlæg med den første vold omsluttede kun en lille del
bastioner (Hans van Steenwinckel den yngste, 1688-90) og i Frederiks og Sophie Amalies bastioner (Christian von Ötken, 1741). Et af kritikpunkterne ved lanceringen af operaprojektet var bl.a., at byggeriet ville komme til at skjule de nu frilagte facader af
bastion blandt andet udbygget med underjordiske kasematter. Efter svenskernes bombardement og indtagelse af Kronborg i 1658-1659 udbyggedes fæstningen med Kronværket, hvis bastioner er bygget over et grundrids som en tretakket krone. På terrænet mellem fæstningsvolden og den indre voldgrav