bededag
Bededag, i Danmark siden 1686 fastsat til den fjerde fredag efter påskedag; se store bededag.
Bededag, i Danmark siden 1686 fastsat til den fjerde fredag efter påskedag; se store bededag.
bededags oprindelse Store bededag blev lovfæstet i 1686 med baggrund i endnu ældre traditioner, nemlig ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage, der i 1500-tallet og 1600-tallet blev holdt over flere
bededag. På Store Bededag skulle man faste Store bededag var ligeledes forbundet med faste, og det var ikke tilladt at spise fra ringningen klokken 18 dagen før, til kirkeklokkerne på store bededag ringede efter gudstjeneste sent om eftermiddagen. Og så
de nu afskaffede tamperdage. I protestantiske lande har man også afholdt almene bods- og bededage, især i 1600-tallet. I Danmark har sådanne dage siden 1686 været samlet på store bededag. Læs mere i Den Store Danske tamperdage store bededag
gik man således i procession på markerne for at nedbede Guds velsignelse over afgrøden. Efter Reformationen blev gangdagene, der traditionelt blev afsluttet med et gilde, langsomt kvalt og afløst af bededage. Læs mere i Den Store Danske litani store bededag
de portrætterede, som kom fra alle samfundslag. Kendt og elsket er Humæus' genrebillede På Københavns Vold aftenen før Store Bededag (1862, Statens Museum for Kunst, deponeret på Københavns Bymuseum). Læs mere i Den Store Danske Danmarks billedkunst – nyklassicisme og guldalder
bededag. Udgivelser Birthe Rønn Hornbech har bl.a. skrevet bøgerne Så gik der politik i det (1997), En lige venstre (2001) og Ret og rimeligt (2004). I 2007 kom erindringsbogen Fra krigsbarn til folkevalgt, og i 2009 udgav hun debatbogen Gud
bededag fra 2024. Læs mere i Den Store Danske Danmark – arbejdsmarked og beskæftigelse konjunktur finanspolitik inflation udenrigshandel Eksterne links Danmarks Statistiks overblik over dansk økonomi Litteratur Johansen, P. U. og Trier, M. (2023). Danmarks økonomi siden 1980. Djøf Forlag. De
bededag, og i 2020 blev finalen først spillet den 1. juli pga. COVID-19. Alle pokalfinaler, undtagen fem, er blevet spillet i Københavns Idrætspark (nu Parken). I 1991 blev finalen spillet på Odense Stadion, i 1992 på Aarhus Stadion, i
seks søndage efter påske. Fjerde fredag efter påske er store bededag, og sjette torsdag er Kristi himmelfartsdag. Pinsedag (Helligåndens komme) følges af 2. pinsedag. Kirkeårets anden halvdel indledes med Trinitatis (Treenighedens) søndag, der efterfølges af maksimalt 26 søndage efter Trinitatis.