benmel
Benmel, et mineraltilskud, som fremstilles ved opvarmning og fin formaling af knogler fra varmblodede landdyr. Se også kød- og benmel.
Benmel, et mineraltilskud, som fremstilles ved opvarmning og fin formaling af knogler fra varmblodede landdyr. Se også kød- og benmel.
benmel, protein- og kvælstofholdige produkter fra dyrekroppe og fugle- og pattedyrrester, fx fra slagtninger; benyttes som protein- og mineralfoder, kompostblandinger og jordforbedring. Desuden anvendes benmel til porcelæns- og plastfremstilling. Som følge af udbruddet i 1980'erne af prionsygdommen kogalskab er
benmel, men smitte fra ko til kalv synes også undertiden at forekomme. Baggrund Kogalskab har næsten udelukkende angrebet malkekøer i intensive, industrialiserede dyrehold. Disse køers foder tilføres store mængder protein og energi via kød- og benmel. Efter den anden oliekrise
Benmelet anvendtes til gødning i opdyrkningen af heden. Den fremsynede ejer indsatte en dynamo, som leverede jævnstrøm til smeden, mejeriet og gårdene i Lykkeby helt til 1948. Mølledriften forsatte beskedent op i 1950'erne. Bygningshistorie og teknik Bundsbæk Mølle brændte
man anvendte inficerede fårehjerner ved fremstilling af kød- og benmel. Inden for de enkelte husdyrbesætninger anvendes epidemiologiske metoder til at belyse sammenhænge mellem sygdommes udbredelse og forhold i forbindelse med driftsformer, staldindretning, dyrenes alder, race m.m. Læs mere om epidemiologi.
benmel og findelte hjerner, og dels fordi man mente, at EU reagerede for langsomt på truslen i forbindelse med kogalskab. Statistisk var der imidlertid ikke en stor risiko forbundet med indtagelsen af kød efter udbruddene af kogalskab. EU's eksperter
efter Fåre Mølle, i 1800-t., et mindre industrielt centrum omkring den daværende vandmølle, senere suppleret med en vindmølle, med traditionel mølledrift samt produktion af stivelse, farver, benmel til gødningsfabrikation og savværk. Fåre Mølle var i drift til ca. 1930.
benmel. Det blev brugt som gødning og dyrefoder. Navnet Knagmøllen siges at stamme fra denne virksomhed, da knag skulle være det samme som knogle (knoger). Måske sandsynligere er det, at man skal søge oprindelsen i det knagende mølleværk. En tredje
benmel, senere forarbejdet organisk affald og fra 1800-t. kemisk fremstillet gødning. Afvanding og jordforbedring ved bl.a. mergling, dvs. påføring af kalk, blev taget op i større omfang. Mod slutningen af 1700-t. lagdes grunden til en egentlig landbrugsvidenskab, der
tidlige renæssances hovedteknikker inden for tegning. Man tegnede på pergament eller papir, grunderet med fx en blanding af benmel og limvand. Stregen dannes af den kemiske forbindelse mellem metalpartiklerne og grunderingen. Dog kan blygriffel efterlade svage spor på ugrunderet underlag.