bevægelseslære
Bevægelseslære er det samme som kinematik. Det er den ene af de to klassiske discipliner inden for mekanik.
Bevægelseslære er det samme som kinematik. Det er den ene af de to klassiske discipliner inden for mekanik.
Bevægelseslære og mekanisk naturopfattelse Hans læsning af Euklids geometri og Galileis matematiske fysik overbeviste ham om, at geometriens aksiomatiske metode og en almen bevægelseslære er grundlag for enhver videnskab om mennesket og naturen. Han opstiller en bevægelseslære, der forklarer bevægelseslove
bevægelseslære. Betegnelsen anvendes i matematik og fysik i teorien for differentialligninger og itererede afbildninger (se iteration). En attraktor beskriver den endelige bevægelse efter lang tids forløb — fx en periodisk bevægelse, som fremkommer efter indsvingninger — og betegnelsen anvendes, fordi mange forskellige
legeme, referencesystemet, fx Jordens overflade. Fysisk bevægelseslære, kinematik, beskriver bevægelse ved position, hastighed og acceleration som funktion af tiden, men inddrager ikke bevægelsens årsager (kræfter, momenter), sådan som det sker i dynamik. Såvel kinematik som dynamik er indeholdt i mekanik.
kinema 'bevægelse', af kinein 'bevæge'), bevægelseslære, gren af mekanikken. Kinematik behandler sammenhængen mellem position, hastighed og acceleration for en partikel eller et legeme uden at inddrage de kræfter, som forårsager bevægelsen. Kinematik adskiller sig derved fra dynamik. Se også mekanik.
bevægelseslære. I astronomien kritiserede Oresme Aristoteles og diskuterede muligheden for en Jord, der bevægede sig. Matematisk astronomi, i form af kommentarer til Ptolemaios' Almagest, blev først en del af europæisk lærdom fra ca. 1450. Generelt var middelalderens videnskab, sådan som
(Dansk Biografisk Leksikon)
Bevægelseslære I-III, 1901–06, Personlig Kultur, 1910 (3. udg. 1933, på svensk 1924 og tre senere udgaver), Dagligdagen, 1914, Om Vurderingsproblemet, 1921, The Structure of Our Apprehension of Reality, 1933, Government by the Principle of Moral Justice, 1934, Essay
(Dansk Biografisk Leksikon)
bevægelseslære, her omfattende undersøgelser over den stående stilling under belastning, gangens og løbets mekanik samt energiomsætningen under gang og løb. Hans nære tilknytning til og interesse for gymnastikstuderendes uddannelse ved Danmarks højskole for legemsøvelser og Kbh.s univ. gjorde at han
(Dansk Biografisk Leksikon)
bevægelseslære og over trekantskoordinater. – I alle kredse som kom i berøring med Z. vandt han højagtelse ved sin varmtfølende og rettænkende personlighed. Hans videnskabelige virksomhed vandt stor anerkendelse både hjemme og udenlands. 1872 blev han medlem af Videnskabernes selskab, 1878-1917 var
(Dansk Biografisk Leksikon)
bevægelseslære, 1894–1911 udkom Metalbearbejdning, autograferede forelæsningstegninger, 1899 Mekanisk Teknologi. I. Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse (2. udg. 1912), 1915 Mekanisk Teknologi. II Metallernes Bearbejdning, 1913 Haandbog i Metallernes mekaniske Teknologi, 1. Afd., 1924 Tekstilindustri I, 1930 Tekstilindustri II