billeddyrkelse
Billeddyrkelse, se billede (religiøse billeder).
Billeddyrkelse, se billede (religiøse billeder).
billeddyrkelse afvises af de fleste religioner. Religionshistorisk betegner man imidlertid enhver form for rituel behandling af et billede eller en hellig genstand som billeddyrkelse; ifølge dette synspunkt skelnes der således ikke mellem billedet som en repræsentant for Gud og billedet
Billedforbud, religiøst forbud mod billeddyrkelse; se billede (Religiøse billeder).
billeddyrkelsen, som paven i Rom støttede. Billedstriden kom derved til at øge splittelsen mellem det kristne øst og vest. Omkring midten af 800-tallet var rigets tilbagegang imidlertid slut, idet store administrative omdannelser havde styrket dets økonomi og militærvæsen, og
Ikonolatri, (gr. ikono- + -latri), billeddyrkelse.
Ikonoman, (gr. ikono- + -man), person, som sværmer for kirkebilleder og billeddyrkelse.
(Symbolleksikon)
Billeddyrkelse og -forbud, I de fleste religioner fremstilles det guddommelige symbolsk i billedform, som stiliserede figurer, statuer osv. Ved disse billeder kan der foregå dyrkelse, fx offer og bøn, og figurerne kan evt. udbrede deres guddomskraft ved at blive transporteret
(Symbolleksikon)
Tove Ditlevsens roman Ansigterne, 1968, handler om en børnebogsforfatter, Lise Mundus, der i en psykose i en periode blander ansigter sammen, ser dem i en slags underverden og hører stemmer. Se også persona, maske, hoved, billeddyrkelse og -forbud og krop.
(Symbolleksikon)
billeddyrkelse og -forbud). I daglig tale bruges “idol” om helt, forbillede, ideal, rollemodel, fx inden for film, pop og sport. Sådanne figurer kan antage religiøs karakter, blive “kult”, fx en Elvis Presley, James Dean eller Muhammed Ali / Cassius Clay. Se
(Symbolleksikon)
et idol, fx en moderigtig kunstner eller popstjerne; endvidere inden for datalogien om de grafiske symboler på skærmen og i sprogvidenskaben om bl.a. lydord, hvor der er overensstemmelse mellem indhold og udtryk. Se også billeddyrkelse og -forbud, helt og idol.