billedhuggerkunst
Billedhuggerkunst, se skulptur.
Billedhuggerkunst, se skulptur.
billedhuggerkunst i barokken udgik fra Rom og Vatikanets reformivrige og pragtlystne paver. Det kunstnerisk kraftcenter var Giovanni Lorenzo Bernini og hans kunst fik både langvarig og vidtrækkende betydning. Antonio Canova var nyklassicismens vigtigste italienske billedhugger. Læs mere i Den Store
billedhuggerkunsten var det først og fremmest Herman Vilhelm Bissen, der løftede den klassiske arv efter Bertel Thorvaldsen og tilførte den træk af tidens nationalromantiske tendenser; hans navnkundige krigsmindesmærke Landsoldaten (1850-58) i Fredericia er eksemplet par excellence på hans sene
billedhuggerkunsten. Medardo Rosso var især optaget af samspillet mellem lys, form og overflade, og han modellerede, ofte i voks, sine skulpturer, mere end han huggede. Medardo Rosso blev en af forløberne for moderne billedhuggerkunst og fik stor betydning for futuristerne
Billedhuggerkunsten i nationalromantikkens tegn Billedhuggerkunsten var fra midten af 1800-tallet behersket af store nationale monumenter i senklassicistisk eller nybarok stil. Med udgangspunkt i senklassicismen arbejdede Ernst Rietschel i en realistisk stil med en emnekreds præget af senromantikkens dyrkelse af
Ny Carlsbergfondets direktion og dets formand fra 1946 til 1961. Thorlacius-Ussing beskæftigede sig især med dansk billedhuggerkunst og udgav bl.a. Billedskæreren Claus Berg (1922), Thomas Quellinus (1926) og oversigtsværket Danmarks billedhuggerkunst (1950). Læs mere i Den Store Danske skulptur
billedhuggerkunst, især den afrikanske, der var et samlerobjekt i datidens Paris. Efter 1914 koncentrerede han sig om maleriet, særlig studier efter kvindelig model, og der fulgte en lang række portrætter af hans kærester, venner og kolleger i en stiliseret, maskeagtig
billedhuggerkunst af betydning fremkom først i slutningen af 1800-tallet med bl.a. Francisco Cafferatas (1861-1890) og Lucio Correa Morales' (1852-1923) akademiske kunst. I begyndelsen af 1900-tallet arbejdede billedhuggeren Rogelio Yrurtia (1879-1950), påvirket af Rodin, med bl.a
billedhuggerkunsten. Forinden arbejdede han også en periode med billedtæpper og træskærerarbejde. Maillols første skulpturer var af træ og terrakotta; men siden udførte han en række store, monumentale figurer i sten og bronze. I sine skulpturer var han bl.a. inspireret af
bygninger i Firenze, bl.a. Palazzo Vecchio og klosterkirken Santa Croce. Arnolfo di Cambios kunst er præget af realisme i figurgengivelsen kombineret med en udpræget sans for volumen, der peger frem mod renæssancens klassisk inspirerede billedhuggerkunst. Læs mere om italiensk billedkunst.