billedstriden
var en strid om det religiøse billedes position i det byzantinske samfund 726-843. Læs mere i Den Store Danske billede Det Byzantinske Rige Det Byzantinske Riges kirkeforhold
var en strid om det religiøse billedes position i det byzantinske samfund 726-843. Læs mere i Den Store Danske billede Det Byzantinske Rige Det Byzantinske Riges kirkeforhold
billedstriden (ikonoklasmen) 726-843 og Konstantinopels erobring under det 4. korstog med den efterfølgende besættelse 1204-61. De tre hovedfaser er 1) tidligbyzantinsk til 700-tallet, 2) byzantinsk middelalder, 800-1200-tallet og 3) senbyzantinsk kunst, 1200-1400-tallet. I
billedstrid. Billedet af Irene som ikonofil monark blev især fremført i Theofanes Confessors krønike fra begyndelsen af det 9. århundrede og forstærket under de fortsatte kampe mellem ikonofile og ikonoklaster i det 9. århundrede. Under Irene blev riget gentagne gange
billedstriden. Flere episoder i krøniken anses i dag for fiktion og polemik, som af ideologiske årsager er skrevet ind. Theofanes' krønike blev delvist oversat til latin. Den fik således udbredelse i vest, ligesom den var meget populær i Det Byzantinske
billedstriden og fortsatte med mosaikudsmykning af bl.a. Markuskirken i Venedig indtil korsriddernes plyndring af Konstantinopel 1204. I den sidste blomstringstid ca. 1261-1453 dyrkedes især maleriet (fresko-, ikon- og bogmaleri) med flere centre i Grækenland, bl.a. Athos. Læs mere i
Billedstriden kom derved til at øge splittelsen mellem det kristne øst og vest. Omkring midten af 800-tallet var rigets tilbagegang imidlertid slut, idet store administrative omdannelser havde styrket dets økonomi og militærvæsen, og det blev muligt at gå over
billedstriden, var en kulturrevolutionær bevægelse i 700- og 800-tallet, som bekæmpede billedfremstillinger af det guddommelige; da både billedstormere og billedtilhængere (ikonoduler) undertrykte hinandens skrifter, er meget af periodens litteratur gået tabt. Johannes fra Damaskus blev ikonodulernes fortaler, specielt med
billedstriden, som yderligere uddybede kløften mellem den østlige og den vestlige kristenhed. I 711 invaderede en arabisk hær Den Iberiske Halvø, hvor Det Vestgotiske Rige hurtigt erobredes, og halvøen bortset fra Asturien i nordvest kom under arabisk styre og islamisk
af Konstantinopel 847-58 og 867-77 (derimellem Fotios, som også efterfulgte ham). Ignatios' patriarkat var præget af spændinger efter billedstridens ophør. Hertil føjede sig modsætninger mellem pavestolen og den byzantinske kirke og kejser om slavermissionen og det pavelige primatskrav.
Ikonoduler, (gr. 'billedvenner', egl. 'billedtrælle', af eikon 'billede' og dulos 'træl'), tilhængere af brugen af billeder, ikoner, i liturgien modsat ikonoklaster 'billedødelæggere' i 700-t.s billedstrid i Det Byzantinske Rige. Se også billede (religiøse billeder).