bindebue
Bindebue, nodetegn, som forbinder to noder af samme tonehøjde. Kun den første node skal spilles eller synges, og dennes værdi forlænges med den anden nodes værdi.
Bindebue, nodetegn, som forbinder to noder af samme tonehøjde. Kun den første node skal spilles eller synges, og dennes værdi forlænges med den anden nodes værdi.
Bue, i nodeskrift en buet streg, der sammenbinder noder af samme tonehøjde, bindebue, eller noder i hver sin tonehøjde, legatobue.
Knud Vestergaard (1905-1977) og anvendt af Emil Telmányi, bl.a. til opførelse af Johann Sebastian Bachs sonater for violin solo. Også i ikke-europæiske kulturer findes forskellige varianter af buer til strygeinstrumenter. Læs mere i Den Store Danske bindebue legato