biologisk krigsførelse
Biologisk krigsførelse er anvendelse af mikroorganismer eller toksiner som våben, se biologiske våben.
Biologisk krigsførelse er anvendelse af mikroorganismer eller toksiner som våben, se biologiske våben.
biologisk våben i form af en beholder, en bombe, med biologisk kampstof, der passivt nedkastes fra fly. Anvendelse af sådanne bomber lavet af porcelæn er set af japanske styrker i Manchuriet under 2. Verdenskrig. Læs mere i Den Store Danske ABC-krigsførelse
biologisk krigsførelse. Mikrobiologi – studiet af mikroorganismerne Da mikroorganismerne er så små, at de ofte undersøges ved hjælp af andre metoder end større organismer. De mest anvendte generelle metoder der anvendes indenfor mikrobiologien, inkluderer: Mikroskopi: Forskellige typer af mikroskopi, for eksempel
biologisk krigsførelse (se ABC-krigsførelse) og som terrorvåben. I 2001 blev de i breve anvendt som våben i USA i Washington og Florida. Ca. 20 personer blev smittet og udviklede hudmiltbrand, enkelte lungemiltbrand med dødsfald. Tidlig behandling med antibiotika, fx
for anvendelse af bakterier i krig. Det blev forbudt i Geneveprotokollen fra 1925. Sidenhen er forbuddet udvidet til også at omfatte virus og toksiner. Biologiske våben er blevet anvendt til både krigsførelse, sabotage og partisankrig samt til terroranslag og kriminalitet.
rumfart indeholder også muligheder for anvendelse til nye former for skade på mennesker og samfund. Risikoen for masseødelæggelse eller tilsvarende trusler vil således løbende være under forandring. Læs mere i Den Store Danske kernevåben biologiske våben kemiske våben ABC-krigsførelse
biologisk våben er muligvis beskrevet i 2. Mosebog, kapitel 9, vers 1-11, hvor Moses og Aron angreb den ægyptiske faraos hær med en sygdomsfremkaldende aerosol, der formentligt indeholdt anthraxsporer. Således fandt der muligvis et ukonventionelt, biologisk angreb sted for mere end 3.000 år siden. ABC-krig er forbudt Kernevåben
ABC-våben er atomare, biologiske og kemiske våben. Læs mere i Den Store Danske ABC-krigsførelse masseødelæggelsesvåben.
krigsførelse, fx hospitaler, kirker og det fysiske miljø, og om forbudte våbentyper, der umuliggør diskrimination i praksis. Det gælder fx biologiske og kemiske våben samt ifølge Den Internationale Domstols afgørelse i 1996 også atomvåben. For visse våbentyper, fx biologiske og
biologiske virus er dog på visse punkter slående: Som parasit udnytter de værtens normale funktioner (dataoverførsel, opbevaring og behandling af information), de kan ikke reproducere sig selv uden for værten, de eksisterer i såvel en aktiv som en inaktiv form (som beregningstilstande i computerens centrale enhed og som bits lagret