bisamrotte
Bisamrotten er en meget stor studsmus på op til 1,7 kg. Den er knyttet til vandløb og svømmer godt med sin sammentrykte hale og bagbenene; sit bo graver den ind i brinkerne. Den blev indført som pelsdyr fra Nordamerika
Bisamrotten er en meget stor studsmus på op til 1,7 kg. Den er knyttet til vandløb og svømmer godt med sin sammentrykte hale og bagbenene; sit bo graver den ind i brinkerne. Den blev indført som pelsdyr fra Nordamerika
(Dansk Pattedyratlas)
Bisamrotte, I 1989 blev den første bisamrotte registreret i Danmark, men regelmæssige tegn på bisamaktivitet er først fundet fra 2000. Artens udbredelse er indtil videre begrænset til det sydlige Sønderjylland. Bisamrotten er knyttet til vandløb og søer og lever i
bisamrotte som sandsynlig dansk art og fx muldvarp på Møn, hvorfra den ikke var kendt tidligere. For en række dyrearter gælder det, at deres indvandring skyldes udsætning af opdrættede dyr, fx stor hornugle og vandrefalk i vore nabolande, eller at
bisamrotten kan nå en kropsvægt på 1,7 kg. I Danmark findes tre slægter af studsmus repræsenteret ved fire arter: Clethrionomys ved rødmus, Microtus ved sydmarkmus og nordmarkmus eller almindelig markmus (se markmus) og Arvicola ved mosegris eller vandrotte. I
Bisam, (lat. bisamum, vistnok af samme semitiske oprindelse som balsamum (balsam)), 1 se moskus. 2 skind af bisamrotten.
bisamrotte og bæver på den runde hale, der smalner til mod spidsen. Kroppen er 42-60 cm lang, halen 30-45 cm, og vægten 6-9 kg. Bagpoterne har svømmehud mellem de fire tæer, den femte er fri og anvendes
bisamrotte, vaskebjørn og coloradobille, som er indført hhv. indslæbt fra Nordamerika, samt den østasiatiske fasan. Til gengæld er talrige europæiske dyrearter blevet indført eller indslæbt til andre egne med et sammenligneligt klima, fx Nordamerika, Australien og New Zealand. I alt
også i f.eks. Holland mod bisamrotter, der ellers ville blive for talrige og dermed kunne underminere dæmningerne. Til videnskabelige undersøgelser fanges fugle i forbindelse med ringmærkning i net, ruselignende helgolandsfælder eller fuglekøjer, der oprindelig blev bygget til fangst af fuglevildt.
kæmpepileurt og rød hestehov, mens de invasive dyrearter repræsenteres af fx amerikansk mink, mårhund, bisamrotte, vaskebjørn, amerikansk skarveand, nilgås, kinesisk uldhåndskrabbe og iberisk skovsnegl ("dræbersnegl"). Eksterne links Om invasive arter hos Miljøstyrelsen De aktuelle og konkrete invasive arter hos Miljøstyrelsen
bisamrotte 10 sumpbæver 0 ræv 31.819 vaskebjørn 9 ilder 547 mink 1.811 husmår 2.478 mårhund 7.999 Fuglevildt agerhøne 18.019 fasan 654.255 ringdue 129.885 tyrkerdue 1.994 gråand 386.355 atlingand 325 krikand 82.024 spidsand 4.264 pibeand 40.519 skeand 1.977 knarand 2.650 ederfugl