blågrønalger
er en tidligere betegnelse for cyanobakterier.
er en tidligere betegnelse for cyanobakterier.
blågrønalger. Foruden klorofyl a, som er ansvarlig for fotosyntesen, indeholder alger flere farvestoffer end nogen anden plantegruppe. Der findes grønne klorofyler, gule carotenoider og undertiden røde eller blå phycobiliproteiner, som opfanger sollys af forskellige bølgelængder og videregiver lysenergien til klorofyl
er kerneløse organismer (prokaryoter), der udfører fotosyntese vha. klorofyl a; cyanobakterier omfatter ca. 200 slægter og et ukendt antal arter. Cyanobakterier indeholder klorofyl a, carotenoider samt phycobiliproteiner, bl.a. det blå phycocyanin og det røde phycoerythrin. De fleste er blågrønne; enkelte
blågrønalger (cyanobakterier). Også Frankia danner tykvæggede afsnøringer af cellerne, da dens værts rodknolde ikke beskytter mod ilt. Kvælstofbinding kan også finde sted hos blågrønalger uden heterocytter, og i de åbne oceaner synes der at være en meget betydende binding af
blågrønalger om sommeren. Nogle blågrønalger indeholder små luftblærer, så de kan holde sig oppe ved vandoverfladen, hvor de kan danne vandblomst (se algeopblomstring). Planteplanktonet er føde for dyreplankton, især hjuldyr, dafnier og vandlopper. Dyreplanktonet ernærer fredfisk som skalle, brasen og
blågrønalgers og bakteriers fiksering (fx i ærteplanter) og ved industriel fremstilling af blandt andet kunstgødning ved destillation af luft. Troposfærens sammensætning (tør luft) gas formel koncentration i ppm* variationer kvælstof N2 780840 konstant ilt O2 209476 konstant argon Ar 9340 svagt
blågrønalger. Blågrønalger kan danne grønne, malinglignende lag (kaldet vandblomst), som driver ind til bredden og går i forrådnelse. De mange planktonalger hindrer sollyset i at trænge ned på større dybder. I Furesøen voksede der i 1912 vandplanter på mere end
blågrønalger indeholder små luftblærer, hvori trykket reguleres, således at algerne holder sig i en passende vanddybde. Hos fx kiselalger som Chaetoceros er cellerne samlet i kædeformede kolonier, der synker langsommere end en enkelt celle, og bl.a. dinoflagellater og rekylalger har
blågrønalger Planktothrix spp. forekommer som vandblomst i overfladen af kraftigt forurenede søer. I saltmættet vand, fx i inddampede saliner, findes ofte store mængder af grønalgeflagellater Dunaliella spp., og Det Røde Hav menes at have fået sit navn pga. store forekomster
blågrønalgen Nodularia spumigena, som formerede sig eksplosivt i Østersøen i 1975 og bredte sig op gennem bælterne, ind i Aarhusbugten og til avisernes overskrifter, da badende hunde døde. I 1989 skabte opblomstring af den giftige alge Chrysochromulina polylepis stor opmærksomhed