blåtop
er en tueformet græs, som er almindelig på næringsfattig bund i hedemoser. Den er vidt udbredt i Europa og Sibirien. Stråene er oprette, 30-90 cm høje og har et enkelt knæ ved den opsvulmede grund. Blomsterstanden, en lang, grønlig
er en tueformet græs, som er almindelig på næringsfattig bund i hedemoser. Den er vidt udbredt i Europa og Sibirien. Stråene er oprette, 30-90 cm høje og har et enkelt knæ ved den opsvulmede grund. Blomsterstanden, en lang, grønlig
blåtop og andre græsser trænger ind. Den luftbårne ammoniak kan også forurene søer, se eutrofiering. Ammoniaknedfaldet er markant størst, hvor der er store husdyrbrug. Ammoniak opløst i vand forurener vandløb, fx når der løber gylle ud i dem. Det frie
blåtop og krybende læbeløs. Birketræer forsvinder ofte i de senere stadier af tilgroning, og danske birkeskove er kun små. I det nordlige Skandinavien findes en klimaksskov af fjeldbirk, en underart af dunbirk, som de fleste steder udgør skovgrænsen. Dværgbirk (B
geologisk værdifulde, uberørte jordbundsprofiler. Ved hedemosen findes pors, blåtop og klokkelyng. Tamkær og Lønborg Hede er resterne af tidligere vidtstrakte heder syd og sydvest for Tarm. Endnu i 1950'erne blev dele af området opdyrket. 370 ha blev fredet 1970.
blåtop har bredt sig stærkt efter 1960. Der er fundet spor af gamle marker og primitive tørvegrave, pytgrave, samt af mergelbane. Heden blev fredet i 1932. Efter 1960, og især efter at staten i 1980'erne opkøbte næsten hele heden
(Naturen i Danmark)
blåtop gået voldsomt frem i de sidste halvtreds år. I 1954 var der 28 ha med ren blåtop ud af 750 ha. Planten voksede i fugtige lavninger. I 1996 var der 290 ha med ren blåtop samt yderligere 100-200 ha
(Naturen i Danmark)
Blåtop er en stor, kraftig græsart, som er mere knyttet til et tykt morlag end bølget bunke er. Også blåtop udvikler en tyk og tæt græsførne, der hindrer spiring og etablering af andre arter. Samtidig er planten høj nok til
(Naturen i Danmark)
blåtop, og i bunden findes der mange forskellige mosser. Den vellugtende busk pors vokser i de fugtige dele af mosen; planten kendes især af snapsebryggere, som anvender de aromatiske harpiksholdige blade til en mørkegylden snaps. Ferske enge på næringsfattig bund
(Naturen i Danmark)
blåtop, sumpsnerre, sump-kællingetand og knop-siv. Er der konstant vandmættet bund, vil vegetationen oftest være en højtvoksende og artsfattig pile-eller rørsump. Limnogen vandtilførsel kommer i form af oversvømmelse fra søer og især vandløb. oversvømmelserne kan medføre aflejring af
(Trap Danmark)
blåtop, tuekæruld, plettet gøgeurt, klokkelyng og benbræk. Næst efter heden udgør moserne den største naturtype på Borris Hede og dækker ca. 23 % af arealet. På selve hedefladerne er hedemoserne den vigtigste mosetype, mens aflejringer af kalkholdige sedimenter har skabt et