dompap
blandskov og parker og bygger sin rede i nåletræer. Som andre nåletræsfugle er den indvandret til Danmark i nyere tid dels fra Sverige (første ynglefund Bornholm 1916), dels fra Tyskland (1932). I dag er den en ret almindelig ynglefugl i
blandskov og parker og bygger sin rede i nåletræer. Som andre nåletræsfugle er den indvandret til Danmark i nyere tid dels fra Sverige (første ynglefund Bornholm 1916), dels fra Tyskland (1932). I dag er den en ret almindelig ynglefugl i
Øerne. Den ynglede i Sønderjylland i 1981, og i dag yngler den kun i det sydlige Jylland. Den danske ynglebestand anslås til ca. 500 par (2018). Fyrremejsen lever især i løv- og blandskov. Læs mere i Den Store Danske mejser
blandskov, indvandrede den sidst i 1800-tallet. Som alle danske sangere er den trækfugl, men den ankommer tidligere (marts/april) og rejser senere (oktober) end andre sangere; den overvintrer i Middelhavsområdet. Ud over ynglefuglene passerer et stort antal trækgæster gennem landet
blandskove, gerne på sandbund og omgivet af overdrev og græsarealer, hvor der er rigeligt med de myrearter, som udgør artens vigtigste føde. Den markante grønne overside hos grønspætten findes ikke hos andre danske fuglearter, hvilket gør arten let at kende
blandskov samt i haver og parker. Den lever skjult, men kan genkendes på kaldet, som er et skarpt "zik". Det særdeles kraftige næb benyttes til at knække kerner og frø, og trods sin beskedne størrelse kan næbbet levere et tryk
blandskove og er almindelig på Den Skandinaviske Halvø. Herfra indvandrede den i 1800-tallet til Danmark. Det tidligste danske fund er registreret fra nærheden af Aarhus i 1832. Efterfølgende blev linnæa fundet ved Lindet i Sønderjylland i 1843 og i
blandskov med kraftig undervegetation samt i parker og større haver. Udbredelsen omfatter det meste af Europa samt tilgrænsende dele af Asien og Nordafrika, mens overvintringen sker i Sydeuropa og Afrika; nogle få ses også hver vinter i Nordvesteuropa, inklusive Danmark
blandskove med lysninger samt parker og store haver og ses hyppigt ved bebyggelser. Den er udpræget nataktiv, men gør sig bemærket ved sin territorialsang, den karakteristiske tuden, samt en skarp ki-wik-lyd. Natuglen yngler i træhuller og gamle rovfuglereder
blandskove) samt i byernes parker og haver, hvortil den indvandrede tidligt i 1900-tallet, noget senere end solsorten. En stor del af føden udgøres af snegle med skal, som fuglen knuser ved at slå dem mod en sten. Overvintringen sker
blandskov og i åbent land med nogen træbevoksning, fx heder og overdrev; de største tætheder findes i Jylland vest for israndslinjen. Arten er i øvrigt vidt udbredt i Europas og Asiens tempererede zone, mens overvintringsområdet er i tropisk Afrika og