blis
Blis, se aftegn.
Blis, se aftegn.
blis og snip er aftegn på henholdsvis dyrets pande, næseryg og overlæbe. Skudstjerne er en sammenhængende stjerne og blis, koblis er en blis, der strækker sig ud på kinderne. Strækker aftegnet sig ud over øjnene, er dyret hjelmet. På lemmerne
blis eller pandeskjold. Benene er grågrønne, og de lange tæer har svømmelapper på siderne. Den kan muligvis forveksles med den grønbenede rørhøne, der dog har en rød blis, hvide skråstriber på siderne og er noget mindre end blishønen. Levevis På
blis, hvor blishønens er hvid, og på de grønne ben. Grønbenet rørhøne er desuden lidt mindre end blishønen. Levesteder Grønbenet rørhøne er en almindelig ynglefugl i Danmark (omkring 3350 par i 2019) og forekommer desuden som trækgæst. Den lever i
blis og hale. Senest fra anden halvdel af 1600-t. har munke fra herberget i Store Sankt Bernhard-passet holdt hunde, som de brugte til at finde folk, der var faret vild i det uvejsomme terræn eller var blevet begravet
(Trap Danmark)
Blis". Stenen er nærmest trapezformet, ca. 1,6 m høj og med 3-3,6 m sider; største længde i nordnordvest-sydsydøst. Siderne er meget stejle, men flader ud mod øst. Mod nord er en del sprækker. I toppen, der
(Trap Danmark)
i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.Videre læsningLæs videre om Rundhøj, Bjerget, Lille Lyngby Rundhøj, Humlegaardshøi Rundhøj, Junghøi Rundhøj, St.Lyngby Sagnsten, Store Blis Eksterne links Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen Lokaliteten på Fund og Fortidsminder
(Trap Danmark)
Læs videre her.Videre læsningLæs videre om Rundhøj, mv., Tvillinghøj, Lille Lyngby Rundhøj, Præstegrd.'s Mark - #1 Rundhøj, Præstegrd.'s Mark - #2 Sagnsten, Store Blis Stenrække, Ll. Lyngby Eksterne links Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen Lokaliteten på Fund og Fortidsminder
(Naturen i Danmark)
blis i deres bark. Og efterfølgende blev det i et såkaldt tingsvidne noteret, hvilke mærker der markerede grænsen. Til landsbyens interne fællesskab lagde sig det mellem herremand og fæstebonde. Det er omstridt, hvor mange selvejerbønder der egentlig fandtes i Højmiddelalderens