blodmangel
Blodmangel, se anæmi.
Blodmangel, se anæmi.
blodmangel, Anæmi, tilstand, hvori organismens samlede mængde af det røde blodfarvestof (hæmoglobin) er nedsat. Tilstanden fører til nedsat kapacitet af ilttransporten med risiko for iltmangel i organismens væv, hvilket hjerne og hjerte er særlig følsomme overfor. Dette viser sig ved
blodmangel (perniciøs anæmi) med nerveforstyrrelser 2-4 µg kød og mejeriprodukter folinsyre DNA-dannelse blodmangel (perniciøs anæmi), fosterskader 0,2-0,4 mg bladgrøntsager og lever øvrige vandopløselige vitaminer pyridoxin (B6-vitamin) coenzym i aminosyrestofskifte spædbørnskrampe, blodmangel 1,2-1,5 mg
blodmangel (anæmi) hos kvinder i 14-20-års-alderen beskrevet omkring år 1550, hyppigt optrædende indtil omkring år 1900, hvor sygdommen stort set forsvandt. Klorose viste sig bl.a. ved bleghed, efter nogles mening med et grøngult skær. Det formodes, at
blodmangel), og udtalt jernmangel i de første leveår kan hæmme udviklingen. Risikoen for jernmangel er størst i 6-24-månedersalderen samt hos piger, efter at de har fået menstruation. Hvis barnet i 6-12-månedersalderen ikke daglig får mindst 400 ml
blodmangel. Senere i graviditeten kan der optræde forandringer i huden i form af brunlige pletter eller graviditetsstriber (striae) på brysterne, mavehuden eller lårene. Striberne kan efterlade sig ar. Graviditetsgener Den tidlige graviditetskvalme kan senere i graviditeten afløses af halsbrand pga
blodmangel (anæmi) bør hos personer over 40 år føre til undersøgelse for kræftsygdomme. Den endelige kræftdiagnose baseres altid på mikroskopisk vævsundersøgelse, som kan udføres i tilslutning til en biopsi eller et kirurgisk indgreb. Sygdommens udbredelse fastslås ved almindelig klinisk undersøgelse
blodmangel kan bl.a. skyldes blodtab fra svulster med sårdannelse i slimhinderne, fx i tyktarmen. Både underernæring og blodmangel kan også skyldes skadelige nedbrydningsprodukter, der går over i blodet fra svulsterne, specielt ved vævshenfald i disse. Kræftsygdommen eller behandlingen af den
blodmangel (anæmi) og miltforstørrelse. Ved falciparummalaria begynder sygdommen 1-2 uger efter smitte, og ofte er der vedvarende høj feber med udtalt blodmangel og risiko for død efter blot få dage. Sygdommen kan kompliceres af hjernepåvirkning (cerebral malaria) eller nyrepåvirkning
Aleukæmisk splenomegali, (af gr.), sygdom med forstørrelse af milten og stærk blodmangel.