blodplasma
Blodplasma, se blod.
Blodplasma, se blod.
blodplasma, er den væske, hvori blodets celler og opløste stoffer transporteres, se blod (plasma). Se også plasma i betydningen gas, hvori en stor del eller alle partikler er ioniserede.
Blodplasma Blodplasma er en gullig, cellefri væske, der transporterer stoffer til og fra vævene, og som udgør ca. 55% af blodets volumen. Tørstofindholdet er ca. 100 g/l og udgøres af salte, lavmolekylære organiske stoffer, proteiner og lipider. Saltene er hovedsagelig
blodplasma. Nogle få procent har imidlertid en arveligt betinget nedsat aktivitet og reagerer derfor unormalt på de nævnte lægemidler. Fx nedbrydes suxamethon, der benyttes til at fremkalde total muskellammelse ved indledningen af en anæstesi, normalt hurtigt i blodplasma. Virkningen holder
blodplasma, dannes i leveren og afgives til blodet og væsken mellem cellerne (interstitialvæsken). Plasmaalbumin er et transportprotein, dvs. at nogle af de stoffer, der er tungtopløselige i blodplasmas vand (fx fedtsyrer), kan bindes til plasmaalbumin og derefter bringes rundt i
blodplasma, eller laboratoriefremstillede antistoffer; den herved opnåede passive immunitet varer fra uger til måneder. Mere langvarig beskyttelse opnås ved aktiv immunisering, dvs. indgift af antigen; effekten af mange vacciner beror på antistofdannelse. Som forfinet biokemisk værktøj bruges antistoffer til talrige
blodplasma i en koncentration på ca. 0,3 g/l. Ca. 95 % af blodplasmas kobber er bundet til coeruloplasmin, hvis betydning er uafklaret. Et lavt niveau af coeruloplasmin udnyttes ved diagnosen af Wilsons sygdom, som skyldes en sjælden arvelig defekt i
blodplasma sammen med proteinet albumin. Globulinerne kan adskilles fra albumin ved særlige kemiske fældninger eller ved elektroforese. Ved denne analyse vandrer albumin og globulinerne med forskellig hastighed; globulinerne adskilles herved i alfa-, beta- og gammaglobuliner. I alfafraktionen findes bl.a. alfaføtoprotein
Blodplasma, lymfe og interstitiel væske udgør tilsammen den ekstracellulære væske. Til den interstitielle væske hører den transcellulære væske, som består af indholdet af forskellige legemshulheder: brysthule, bughule, ledhuler, nervesystemets cerebrospinalvæske, øjets kammervæske samt endolymfen i det indre øre. De store
blodplasma, hvori de udgør ca. 70 % af tørstofindholdet. De dominerende er albumin og immunglobuliner (antistof). Plasmaproteiner opretholder det kolloidosmotiske tryk, som har betydning for regulering af vandindholdet i blodplasma. Hovedparten af plasmaproteiner indgår i organismens forsvarssystemer, fx antistoffer, koagulationsfaktorer, komplementfaktorer