blodserum
Blodserum, en svagt lysegul væske, som indeholder salte og proteiner, og som udskilles, når fibrinet i koaguleret blod trækker sig sammen.
Blodserum, en svagt lysegul væske, som indeholder salte og proteiner, og som udskilles, når fibrinet i koaguleret blod trækker sig sammen.
Agglutinin, (af lat. ad- + gluten, glutinis lim + -in), bakteriesammenklæbende stof i tyfus- og kolerapatienters blodserum.
blodserum, men med et lavere indhold af protein. De første symptomer er øget livvidde og tyngdefornemmelse, senere kan navlebrok og væskeansamling i benene og pungen støde til. Ascites kan påvises ved almindelig undersøgelse, hvis der er mere end to til
blodserum, som indeholder kendt antistof. Hvis der indtræder agglutination, er det blodtype-antigen til stede, som svarer til antistoffet. Ikke alle antistoffer kan umiddelbart fremkalde agglutination, men teknikken kan forfines med forskellige hjælpereagenser (enzymer, Coombs' reagens). Læs mere i Den
at donorblodet og modtageren af blodtransfusionen har samme blodtype, blandes blodlegemer fra donorblodet med blodserum fra modtageren på et objektglas eller i et lille reagensglas. Ved manglende forligelighed forekommer der sammenklumpning (agglutination) af blodlegemerne, hvorved blandingen får et grynet udseende.
blodserum (se globuliner), hvorved M-komponenten præsenterer sig som et smalt felt pga. de ens immunglobulinmolekylers fælles vandring i det elektriske felt. Den nærmere inddeling i IgA, IgG og IgM sker ved immunelektroforese (se immunologi (immunologiske teknikker)). M-komponent-molekylet
(lex.dk)
blodserum fra en patient, der har gennemgået en infektionssygdom og blevet immun mod mikroorganismen, der forårsagede sygdommen. Patienten har da dannet antistoffer mod mikroorganismen, der gør patientens immunsystem i stand til at bekæmpe mikroorganismen. Serum før og efter sygdom Ved