blommesæk
Blommesæk, sæk hos fostre; indeholder den næringsrige blomme og står i forbindelse med fordøjelseskanalen. Blandt hvirveldyr er blommesækken særlig stor hos padder, krybdyr og fugle. Se fosterudvikling.
Blommesæk, sæk hos fostre; indeholder den næringsrige blomme og står i forbindelse med fordøjelseskanalen. Blandt hvirveldyr er blommesækken særlig stor hos padder, krybdyr og fugle. Se fosterudvikling.
blommesæk; et evolutionært ekko af pattedyrenes nedstamning fra dyr med store, blommefyldte æg. Det ydre lag i pattedyrenes blastocyst (trofoblasten) er specialiseret til at invadere livmoderslimhinden og varetage udvekslingen af ilt, kuldioxid samt nærings- og affaldsstoffer med moderorganismen gennem moderkagen
blommesæk, hvorfra ungen får næring i sin første levetid. Drægtighedsperioden er op til to år hos fx pighaj, der føder 4-8 unger af 25-30 cm længde. De fleste hajer lever i subtropisk og tropisk saltvand nær kysterne. De
blommesæk eller produceres af forholdsvis få, store æg (dels hvide muslinger og visse snegle, dels troldhummere), eller være planktotrofe, dvs. de kan optage føde undervejs og har dermed normalt større mulighed for spredning (vældorme, hestemuslinger, visse snegle, rejer og krabber
æggelederne lever larverne af deres blommesæk, men æder også ubefrugtede æg og deres mindre søskende. Derimod får de ikke næring fra hunnen; i modsætning til de nærtbeslægtede alpesalamandre (Salamandra atra og S. lanzai). Læs mere i Den Store Danske halepadder
blommesæk. Optagelsen af ilt og udskillelsen af affaldsstoffer sker også via blommesækken, som er rigt forsynet med blodkar. Hos punggrævlinger danner fosteret en placentalignende udvækst, men den har ikke de talrige forgreninger, som hos placentale pattedyr sikrer den faste forbindelse
stenbræk, løg og visse topspirende græsser. I zoologien bruges betegnelsen om levendefødende eller ungefødende, dvs. hvor fosteret udvikles i hunnens krop, hvor det får næring fra fx en blommesæk eller som hos de fleste pattedyr en moderkage. Se også formering.
(Naturen i Danmark)
blommesæk. De er afhængige af at skulle tage føde til sig i planktonet, som såkaldte planktotrofe larver, før de kan sætte sig på havbunden og forvandle sig til en lille udgave af de voksne dyr. Lecitotrofe larver er derfor også
(Naturen i Danmark)
blommesæk, der fungerer som en madpakke, de kan tære på i de første dage. Men når indholdet af blommesækken er brugt, må de selv skaffe sig føden. De fleste fiskelarver svømmer frit i de øvre vandlag, hvor det fysiske miljø
(Naturen i Danmark)
blommesæk, fordi denne er opbrugt i løbet af den relativt lange tid i ægget. Når ungerne klækkes, har de ikke noget forlænget næb som de voksne. Efterhånden vokser først underkæben ud og derefter overkæben. Hos en ca. 5 cm lang