blomsterstøv
Blomsterstøv, pollenkorn med hanlige kønsceller fra frøplanter, se pollen og bestøvning.
Blomsterstøv, pollenkorn med hanlige kønsceller fra frøplanter, se pollen og bestøvning.
blomsterstøv) fra blomsters støvknapper til deres støvfang. Bestøvning sker oftest vha. dyr eller vind og er sammen med den efterfølgende befrugtning og frøsætning en afgørende del af enhver plantes livscyklus. Pollen overføres enten 1) mellem knap og fang inden for
blomsterstøv, den hanlige gametofyt hos nøgenfrøede og dækfrøede planter. Pollenkornet er den haploide generation og består af ganske få celler, hvoraf de vigtigste er de to hanlige kønsceller (gameter). Pollenkornet er omgivet af en kompliceret opbygget væg, hvis komponenter kan
blomsterstøv, jf. støvblad (støvdrager), støvfang og støvveje. Også svampesporer kan benævnes støv, fx hos støvbold. Luftforurening Inden for luftforurening opdeles partikler i atmosfæren ofte i tre størrelsesfraktioner: ultrafine, fine og grove partikler (se artiklen: partikler: størrelse, form og sammensætning). Hertil
(Dansk Biografisk Leksikon)
blomsterstøv i fossile aflejringer til forklaring af vegetationens sammensætning på aflejringstidspunktet og derigennem af fortidens klimasvingninger. Efter studier hos v.Post indførte og udbyggede J. metoden gennem undersøgelser af danske moser. Hans første store vegetationshistoriske værk er disputatsen Moseundersøgelser i det
(Danmarkshistorien)
blomsterstøv, pollen, fra fortidens træer og planter. Mosegeologi er den videnskab, der kan oplyse om den vegetation, der engang dækkede landet. Pollenkornene kan ses i et mikroskop, og ved at bestemme arten og mængden af de forskellige væksters pollenkorn, som
(Danmarks Oldtid)
blomsterstøv over marken. Rugen drær, sagde han, eller hvad han nu kaldte det. Kun nogle få minutter varede dette ejendommelige syn. Men i de næste uger kunne man følge, hvordan marken skiftede farve fra grøn til gul. Så var der
(Danmarks Oldtid)
blomsterstøv, dvs. frøplanternes hanlige kønsceller. Disse celler er mikroskopiske, men deres faste vægge eller „skaller“ har stærkt varierende former, således at hver art træ eller urt har sin bestemte type. Pollen dannes og spredes i ufattelige mængder hvert år i
(Naturen i Danmark)
blomsterstøv) eller nektar og derved også bestøver blomsterne. Mange af disse insekter kan udnytte adskillige blomsterarter. Da de fleste desuden flyver godt, kan de være hyppige i enhver type af græsland, selv om de egentlig kun er „turister“. Honningbien (Apis
(Naturen i Danmark)
blomsterstøv afsættes. Efter ca. et døgn åbner blomstens støvknapper sig, og myggen overpudres med nyt støv. Derefter visner nogle “børster” (golde hanblomster), der har spærret udgangen, og sommerfuglemyggene kan atter slippe fri og opsøge nye ingefærplanter, som bestøves. Liv og