bloster
Bloster, perianthum, de ydre blade i en blomst. Blosteret kan bestå af en enkelt krans af blade, men oftest er det dobbelt. Er bladene i begge kranse ens som fx hos tulipan, benævnes de ydre og indre blosterblade. Er de
Bloster, perianthum, de ydre blade i en blomst. Blosteret kan bestå af en enkelt krans af blade, men oftest er det dobbelt. Er bladene i begge kranse ens som fx hos tulipan, benævnes de ydre og indre blosterblade. Er de
bloster med 3-6 blosterblade og seks eller flere korte støvbærere. De hunlige blomsterstande er som regel oprette og indeholder betydelig færre blomster end hanblomsterstandene. Hunblomsterne er omgivet af en skål, en delvis forveddet dannelse fra blomsterstilken, der på ydersiden
bloster, og pollen spredes med vinden. Til de nøgenfrøede hører nåletræer, koglepalmer og en del mindre grupper. Dækfrøede De dækfrøede omfatter ca. 320.000 arter (måske 400.000) og dominerer næsten alle nutidens vegetationstyper. Deres vigtigste fælles kendetegn er, at frøene dannes
bloster. Hunblomsterne sidder i korte stande med kødet bloster, der ved modning indeholder de nøddeagtige frugter. Arter af morbær Almindelig morbær (Morus nigra) er vidt udbredt i Europa og Asien og har siden oldtiden været dyrket i Mellemøsten og Middelhavslandene
bloster; formeringen sker dog hovedsagelig vegetativt, ved at individerne brækker op i mindre stykker. Andemad i Danmark Af slægterne Lemna og Spirodela findes syv arter i Danmark. Tidligere kendtes der kun fire danske arter: stor andemad (Spirodela polyrhiza), korsandemad (Lemna
bloster og har to lange grifler. De sidder parvis bag et stort, trefliget støtteblad, der ved basis omslutter dem, og som vokser betydeligt i størrelse efter blomstringen for til sidst at fungere som faldskærm ved spredningen af den modne frugt
bloster, 5 støvblade og en frugtknude med 3 grifler. Slægten Basella stammer fra den gamle verdens troper, bl.a. B. alba (Malabarspinat), der dyrkes som grøntsag mange steder i troperne. Den sydamerikanske art Ullucus tuberosus dyrkes især i Andesbjergene på grund
bloster, der ved modenhed bliver hårdt og omslutter nødfrugten. Hos sukkerroen og foderroen er det rodknolden, der udnyttes, mens det hos rødbeden er en hypokotylknold (dvs. en knold fra stænglen lige under kimbladene). Hos bladbederne, fx sølvbede, er det bladene
bloster; frugterne er oftest vingede kapsler. Dyrkning og forædling af begonier Begonie er en af de mest alsidige prydplanter i kraft af de mange former og farver på blomster og blade, men også pga. sin blomstringsvillighed og nemme pasning. Begonia
bloster og sidder bag trefligede støtteblade i oprette eller hængende rakler, der udvikles i blomstringsåret. I modsætning til el bryder hunraklen hos birk op ved modenhed, og både dækskæl og de bredvingede nødder spredes med vinden. Birk i Danmark og