blosterblade
er de ydre blade i blomst. Blosterblade inddeles i bægerblade og kronblade. Læs mere i Den Store Danske blomst
er de ydre blade i blomst. Blosterblade inddeles i bægerblade og kronblade. Læs mere i Den Store Danske blomst
blosterbladene, som inddeles i de ydre, førstanlagte bægerblade, sepala, der er grønne, og de indenfor dannede kronblade, petala, der som regel er anderledes farvede. Blosterblade kan også være ens i størrelse og farve som fx hos mange enkimbladede. Inden for
blosterblade, støvbærere og frugtanlæg, fx ranunkelfamilien, da deres ringe grad af specialisering placerede dem som mere "primitive". Antallet af kendte arter var da, sidst i 1800-tallet, ca. 100.000; nu er tallet ca. 250.000. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev
blosterblade og et eller to støvblade. Hunblomsterne består af et skævt, enfrøet frugtanlæg, som ender i en svagt tvedelt griffel og ved basis er omsluttet af tynde blosterblade. Frugten er en meget lille stenfrugt med tyndt kød; under frugtmodningen vokser
blosterbladene er kødfulde og bliver siddende omkring frugten under modningen. I ananas er frugten i den enkelte blomst et bær, der er omsluttet af kødfulde blosterblade og yderligere understøttet af opsvulmede, kødede støtteblade under hver enkelt blomst. I morbær er
blosterblade og fem støvblade, sidder i åbne blomsterstande. Hunblomsterne sidder i korte blomsterstande, der er ret kompliceret opbygget: På blomsterstandens akse sidder parvise højblade, der ligesom blosterbladene er dækket af gule, stilkede kirtler. Under frugtmodningen vokser nogle af højbladene kraftigt
blosterblade (se bloster) næsten lige lange, mens de indre blosterblade er kortere end de ydre hos vintergæk. I Danmark dyrkes arterne dorothealilje (Leucojum vernum), der ikke sjældent forvildes til krat og løvskove, og sommer-hvidblomme (L. aestivum), der meget sjældent
blosterblade er brede og udadbøjede, de tre indre smalle og opadrettede. De tre støvbærere sidder skjult under tre brede griffelgrene, der ligner blosterbladene i farve og struktur. Frugten er en kapsel med store, flade frø, der spredes med vind eller
blosterblade i to kranse, seks (eller tre) støvbærere i to kranse, frugtanlæg med tre frugtblade) og nektardannelse på de oftest brogede blosterblade har liljefamilien bladene placeret på den oprette stængel, løg med kun skælagtige løgskæl og undersædige blomster. De vigtigste
Blosterblade, støvdragere og frugtblade sidder skruestillet på en langstrakt blomsterakse; frugten er en flerfoldsfrugt. Veddet af flere arter, især Magnolia acuminata, anvendes kommercielt. Det ligner veddet fra tulipantræ og sælges undertiden som dette, men er hårdere og tættere. Veddet varierer